Driftsansvarlig for Klargøring til Enterprise Biludlejning i Kastrup Lufthavn
Kastrup, DK, 2770
Kan du skabe struktur, kvalitet og godt teamwork – også når tempoet er højt?
Så kan du være den driftsansvarlige, vi søger til vores klargøring i Kastrup Lufthavn. Her får du ansvar for den daglige drift og mulighed for at sætte dit præg på både kvalitet, arbejdsgange og arbejdsglæde. Du bliver en del af en arbejdsplads med højt tempo, stærkt sammenhold og fokus på at give kunderne en god oplevelse – hver gang.
10–20 medarbejdere Synlig ledelse i driften Kvalitet i hver klargøring
Din rolle
Som driftsansvarlig får du en central rolle tæt på både medarbejdere og den daglige drift. Du skal blandt andet:
- lede, motivere og udvikle et team på 10–20 fuldtids- og deltidsmedarbejdere
- sikre, at bilerne er rengjorte, præsentable og klar til kunden – både indvendigt og udvendigt
- være en synlig og nærværende leder, der hjælper til i driften, når der er behov
- håndtere de uventede udfordringer, som naturligt opstår i en travl hverdag
- optimere arbejdsgange og bidrage til en tryg, effektiv og positiv arbejdsplads.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du trives med ansvar, mennesker og en hverdag, hvor ikke to dage er ens. Derudover ser vi gerne, at du:
- har erfaring med personaleledelse og motiveres af at få det bedste frem i andre
- arbejder struktureret og bevarer overblikket, når tempoet stiger
- har fokus på kvalitet og en stærk forståelse for den gode kundeoplevelse
- kommunikerer let og respektfuldt med forskellige mennesker og bidrager til et godt samarbejde
- gerne har erfaring fra biludlejning, klargøring, logistik eller en lignende driftsorganisation – men det er ikke et krav.
Hvem er vi?
Hos Enterprise i Kastrup Lufthavn er vi 20–40 engagerede kollegaer med forskellige baggrunde og erfaringer. Vi tror på, at godt teamwork, tydelig ledelse og plads til et smil skaber de bedste resultater – både for medarbejderne og vores kunder.
Arbejdstider
Stillingen omfatter både aften- og weekendarbejde. Det er derfor vigtigt, at du har mulighed for og er indstillet på at arbejde på disse tidspunkter.
Hvad kan du forvente af din leder?
"Du får en engageret leder, som er tæt på den daglige drift og træder til, når der er behov. Der er fokus på trivsel, respekt for forskellighed, høj faglighed og fælles resultater"
- Majbritt Winberg, Station Manager.
Om os
Shared Mobility A/S er franchisetager af Enterprise Rent-A-Car-brandet i Skandinavien og på Færøerne. Enterprise har lejet biler ud siden 1957 og kan i dag findes i flere end 100 lande. Shared Mobility A/S ejes af Semler Gruppen - Danmarks største bilimportør.
I 2020 modtog Enterprise Rent-A-Car Børsens Gazelle, som hvert år bliver uddelt til de danske virksomheder med størst vækst og senest Danish Travel Awards’ ”Bedste biludlejningsselskab i 2025”.
Er du blevet nysgerrig?
Søg venligst via ”Ansøg nu” og senest den 30. november 2026. Samtaler afholdes løbende, og opstart er efter aftale.
Spørgsmål?
Kontakt COO Tanja Eliassen på tael@enterprise.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!