Ansøg nu

Søg job

Brugtvognsansvarlig søges til Volkswagen Amager - En del af Semler Mobility

Job ID:  2438
Sted: 

Kastrup, DK, 2770

 Vi søger en skarp og proaktiv kollega til vores Volkswagen team, som får ansvaret for at udvikle brugtvognssalget samt skabe værdifulde kunderelationer. Lyder det interessant er du muligvis vores nye kollega?

 

Stort ansvar i et moderne bilhus
Din primære rolle indebærer at være ansvarlig for den daglige drift af Brugtvognsafdelingen, der omfatter Volkswagen personbiler. Det kan blandt andet være indkøb og salg, formidling af finansiering, leasing samt forsikring. Derudover står du for annoncering og koordinering af klargøring af brugte biler og sikre at bilerne lever op til vores standard. 
Du er selv aktiv i det daglige salgsarbejde, hvor du yder professionel og serviceminded rådgivning til vores kunder for at sikre høj loyalitet og tilfredshed. 

 

Godt købmandskab med fokus på langvarige kunderelationer
Det er vigtigt, at du brænder for at levere de forventede målsætninger, har stærke forhandlingsevner samt naturligt formår at opbygge gode kunderelationer. Din arbejdsstil er detaljeorienteret og kvalitetsbevidst, og du sætter en ære i håndteringen af dit ansvarsområde. Derudover er du åben med en positiv indstilling og et højt energiniveau, der passer til vores dynamiske team.

 

Om dig
Vi regner med at du:

  • Har ca. 3 års relevant erfaring fra en lignende stilling i branchen 
  • Kendskab til alle finansieringsformer, herunder bl.a. flexleasing
  • Gerne har erfaring med indkøb af biler med og uden afgift, samt afgiftsberegninger
  • Er ambitiøs på forretningens vegne og ønsker at blive en del af et hold, som vil være de bedste


Vi tilbyder 
Ansættelse i en spændende og udfordrende stilling i en veletableret virksomhed, hvor du har mulighed for at arbejde med et bredt udvalg af brugte køretøjer. Gode udviklingsmuligheder i et positivt og dynamisk arbejdsmiljø, hvor respekt, ordentlighed og dedikation skinner igennem.

Semler Mobility Amager er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import, salg og service af biler. Du bliver en vigtig del af en stor og professionel organisation, der tæller over 3.400 kolleger.

 

Vi tilbyder løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring samt andre fordelagtige medarbejdergoder.

 

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Opstart er snarest muligt, og ansøgninger behandles løbende.
Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte Head of Sales Anders Fog på telefon 21 290 280.

Stærke værdier forener os på tværs

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du del af et stort fællesskab på mere end 3400 kolleger. Vi har forskellige ansvarsområder og møder ind på forskellige adresser i forskellige selskaber, men vi er alle forenet af fælles værdier, der fungerer som et kompas for vores måde at arbejde på.

Vi er nemlig ordentlige og gør vores bedste for at skabe tilfredse kunder og leverandører. Det kræver, at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende og udforske nye måder at gøre tingene på. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og et smil på læben.

 

Ansøg nu

Søg job