Servicerådgiver til Semler Mobility i Køge

Job ID:  3705
Sted: 

Køge, DK, 4600

Trives du i en udadvendt rolle, hvor du fungerer som bindeled mellem kunden og vores værksted? Så er du måske vores nye kollega.
 

Om jobbet
Din vigtigste opgave er at sikre gode kundeoplevelser og levere kundebetjening på et meget højt niveau, når kunden afleverer sin bil til service eller reparation. Din rolle er central og koordinerende, da du medvirker til at få samlet trådene og dagen til at gå op. Dine arbejdsopgaver er bl.a.:


  • Rådgive dine kunder om alle servicemuligheder, afdække kundens behov og oprette værkstedsordrer
  • Vurdere garantier og servicekontrakter, koordinere aftaler og således sikre, at reparationer udføres korrekt. Selvfølgelig påpeger du aktivt passende yderligere tjenester eller yderligere reparationsbehov, og er kontaktpunktet for dine kunder i hele reparationsperioden.
  • Kvalitetskontrol, fakturering og forberede udlevering af bilen til kunden
  • Personlig rådgivning for at sikre langsigtet kundeloyalitet og tilfredshed

 

Om dig
Du er kendetegnet ved en markant kunde-, service- og resultatorienteret arbejdsfacon. Du er servicerådgiver, eller har en teknisk uddannelse med erhvervserfaring fra autobranchen. Du har flair for digitale tjenester - og du er klar til at korrespondere og møde kunden i dette univers.
Din arbejdstilgang er struktureret og løsningsorienteret – og du er særlig skarp til at holde overblikket. Du trives med ansvar for vores kunder igennem alle processer, og giver gerne dine kolleger en ekstra hånd i en travl situation. Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort i kategori B.

 

Om os
Semler Mobility er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 3.000 medarbejdere og mere end 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, Škoda, CUPRA og SEAT. 

Vi tilbyder et alsidigt job i en spændende organisation, med dedikerede kolleger og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål. Vi har et rigtig godt sammenhold på arbejdspladsen, og vægter et positivt arbejdsmiljø.

 

Hvad kan du forvente af mig som leder?
Som leder er jeg nærværende og positiv og har et stort fokus på at skabe trivsel i hverdagen. Jeg brænder for at have glade medarbejdere og lægger vægt på at give plads og frihed til, at man selv kan tilrettelægge sine arbejdsopgaver. Min dør står altid åben – uanset om det handler om faglige udfordringer eller en snak om alt mellem himmel og jord. Mit mål er at skabe den bedst mulige arbejdsplads for mine medarbejdere, inden for de rammer vi har, så alle kan føle sig værdsatte, motiverede og en del af et stærkt fællesskab.

 
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Søg venligst stillingen via ”Ansøg nu”. Ansøgninger behandles løbende.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Anders Nordlund via mail anlun@vw-koege.dk eller telefon 92436912.

 

 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.