Karrosseritekniker/Tekniker til Semler Mobility Skadecenter i Køge

Job ID:  3900
Sted: 

Køge, DK, 4600

Vil du være en del af et fagligt stærkt og serviceminded team, der arbejder med nogle af bilbranchens mest anerkendte mærker? Har du stor interesse for pladearbejde? Så er du måske vores nye kollega!

 

Vi søger en karrosseritekniker eller en tekniker med flair for pladearbejde, som er kvalitetsbevidst og motiveret for at skabe resultater i samarbejde med resten af teamet.

 

Om jobbet

Vi er et professionelt team, der servicerer og reparerer biler af højeste kvalitet. Vi tilbyder god gulvplads på værkstedet, egen lift og værktøj, og vi følger altid fabrikkens reparationsvejledninger, da kvalitet er altafgørende.

 

Du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag, hvor dine opgaver blandt andet omfatter:

  • Taksering af egne skader og planlægning af arbejdsdagen
  • Udbedring, adskillelse og samling af skader
  • Opretning og udskiftning af karrosseridele
  • Kalibrering af undervogn og assistentsystemer
  • Diverse af- og påmonteringer

 

Om dig

Du har en uddannelse som karrosserismed, -tekniker, automekaniker eller en lignende erhvervsmæssig baggrund – det vigtigste er, at du har stor interesse for pladearbejde. Du er vant til at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt, og du sætter en ære i at levere kvalitetsarbejde med fokus på kundens forventninger. Du går gerne den ekstra mil for at sikre høj kundetilfredshed – fordi det også giver dig arbejdsglæde.

 

Vi forventer desuden, at du har kørekort (minimum kategori B). Kendskab til vores mærker Audi, ŠKODA og Volkswagen er en fordel, men ikke et krav.

 

Om os

Semler Mobility i Køge er en del af Semler Gruppen, som er landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT, CUPRA og Porsche. Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job i en spændende organisation, med dedikerede kolleger og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål. Hos os vil du opleve et stærkt team, der med respekt for kolleger og kunder går til opgaverne med et smil på læben.

 

Derudover tilbyder vi løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og mange andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

 

Hvad kan du forvente af mig som leder?

Jeg er en dedikeret leder med et fantastisk team af medarbejdere, og jeg er tæt involveret i den daglige drift. Dette gør det muligt for os at sikre et positivt og produktivt arbejdsmiljø.

 

Lyder det som noget for dig?

 

Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne allerede i dag.

 

For yderligere information er du velkommen til at kontakte Skadechef Laurits Schandorff på tlf. 23287102

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.