Servicerådgiverassistent til Semler Mobility i Valby

Job ID:  3934
Sted: 

København SV, DK, 2450

Trives du i en udadvendt rolle, og er du motiveret af at yde kundeservice på højt plan? Har du samtidigt overblik og lyst til at arbejde med diverse Back Office opgaver?
 

Vi søger snarest en servicerådgiverassistent til vores mekaniske værksted, hvor du primært skal varetage administrative opgaver vedr. kundetilfredshed, men også assistere med kundemodtagelse i indskrivningen efter behov.


Om jobbet

Du indgår i vores team af engagerede kolleger, som alle arbejder for at sikre høj kundetilfredshed, kvalitet og lønsomhed. Dine arbejdsopgaver er bl.a.:

  • Administrativt arbejde vedr. håndtering af ordrer og kundedata
  • Kontakte kunder pr. telefon efter deres værkstedsbesøg
  • Følge op på kundetilfredshed og håndtere kundeklager
  • Klarmelding og fakturering      
  • Deltage i kundeekspedition ved Service skranken ved spidsbelastning


Om dig

Vi forestiller os, at du har erfaring med kundeservice og administrative opgaver. Du er imødekommende med gode kommunikationsevner og indstillet på, at meget af din dag går med opfølgning pr. telefon. Jobbet kræver, at du udover at yde en professionel kundeservice, er kvalitetsbevidst og har blik for detaljen. Du kan bevare en rolig tilgang til opgaverne, også i travle perioder. Du vil selvfølgelig få en grundig oplæring i vores processer og systemer.
Du har et naturligt positivt drive, og bidrager til teamet med din strukturerede arbejdsstil og gode samarbejdsevner.

Kendskab til bilbranchen er en fordel, men ikke et krav. Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort i kategori B.

Hvad kan du forvente af mig som leder?
Du vil have en engageret leder, der sammen med dig fastlægger retningen for dagligdagen. Kommunikation er en af vores højeste prioriteter, så der vil være meget dialog i hverdagen, da vi opnår succes sammen. 


Om os

Vi er en del af Semler Gruppen, og vi beskæftiger os med salg og reparation af nogle af Danmarks stærkeste bilmærker, bl.a. Volkswagen, Skoda, SEAT, CUPRA og Audi.
Du bliver en del af et team, som er i tæt samarbejde med forretningens øvrige afdelinger. Vi tilbyder et afvekslende job med gode kolleger og mange udviklingsmuligheder.
Vi tilbyder en løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.

Lyder dette som noget for dig?
Så vil vi se frem til at høre fra dig. Søg venligst online via linket. Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne allerede i dag.

 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte servicechef Kevin Meldgaard på telefon 24422517. 

 

 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.