Forbereder til Semler Mobility i Valby

Job ID:  4728
Sted: 

København SV, DK, 2450

Vil du være den centrale brik mellem kunder, værksted og reservedele? Trives du med at skabe struktur, holde overblikket og sikre, at intet falder mellem stolene? Så kan det være dig, vi leder efter som vores nye Forbereder hos Semler Mobility i Valby.

Her får du en nøglerolle i den daglige drift, hvor du er med til at sikre, at vores kunder får en professionel og problemfri oplevelse fra start til slut. Samtidig bliver du en del af et stærkt team med høj faglighed, godt samarbejde og masser af mulighed for at gøre en forskel.


Om jobbet
Som Forbereder sørger du for, at værkstedet har de bedste forudsætninger for at levere høj kvalitet hver eneste dag. Du er den, der binder trådene sammen, planlægger arbejdet og sikrer, at både kunder og kolleger er godt klædt på.

Dine opgaver vil blandt andet være at:
• Klargøre og planlægge værkstedsopgaver ved at afdække servicehistorik og behov for reservedele.
• Sikre, at de rette medarbejdere er allokeret til de rette opgaver.
• Være i løbende dialog med kunderne, hvis aftaler skal ændres eller justeres.
• Koordinere lejebiler og andre praktiske løsninger, så kunden oplever mindst mulig ventetid.
• Bidrage til effektive arbejdsgange og et godt flow på tværs af afdelinger.

Du bliver grundigt oplært gennem et struktureret onboardingforløb, så du får de bedste forudsætninger for at lykkes i rollen.


Om dig

Du motiveres af at skabe struktur i en travl hverdag og har en naturlig evne til at holde mange bolde i luften uden at miste detaljerne af syne.


Vi forestiller os, at du:
• Har erfaring fra bilbranchen, eksempelvis som tekniker, servicerådgiver eller reservedelsrådgiver.
• Trives med planlægning, koordinering og kundekontakt.
• Arbejder struktureret og tager ansvar for at få tingene til at lykkes.
• Er serviceminded og løsningsorienteret.
• Bidrager positivt til samarbejdet og den gode stemning i teamet.


Om os
Semler Mobility Valby er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler. Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job i en spændende organisation, med dedikeret kolleger og mulighed for at sætte sit eget præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål.


Hvad kan du forvente af mig som leder?
Kevin Meldgaard udtaler ”Du vil have en engageret leder, der sammen med dig fastlægger retningen for dagligdagen. Kommunikation er en af vores højeste prioriteter, så der vil være meget dialog i hverdagen, da vi opnår succes sammen.”


Lyder dette som noget for dig?
Søg venligst stillingen via ”Ansøg nu”. Vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Kevin Meldgaard på tlf. +45 24 42 25 17

Vi glæder os til at høre fra dig! 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.