Udleveringsekspert til Semler Premium
København N, DK, 2200
Hos Semler Premium repræsenterer vi tre af verdens mest ikoniske luksusbrands – Porsche, Bentley og Lamborghini. Vi arbejder hver dag ud fra én klar ambition - nærhed skaber luksus. Når vi tager os tiden, leverer vi kvalitet. Når vi gør os umage, skaber vi relationer. Det er kernen i vores vision, og nøjagtigt der, du kommer ind i billedet.
Vi søger en profil der brænder for relationerne, detaljerne, både internt og eksternt. Du får en afgørende rolle i at skabe de oplevelser, der binder kunden tættere til vores univers, og arbejder på tværs af alle tre brands, men refererer til Salgschefen for Porsche.
Dine primære opgaver
- Koordinere og udlevere solgte biler - rolig, trygt og gennemført. Du skaber en oplevelse, hvor kunden kan mærke, at vi tager os tiden til at gøre os umage
- Krydstjek af konfigurationer og sikkerhed for, at hver eneste detalje er korrekt, inden nøglen overrækkes
- Daglig tracking af datoer og kundeaftaler – du er bindeleddet, der holder overblik og sikrer høj kvalitet
- Support – hjælp kunder med apps, digitale funktioner og opfølgning
- Koordinering mellem kunde, sælger og forretning, så forventningerne altid er afstemt og oplevelsen er personlig
- Showroom-standard – sørge for at showroom og biler fremstår skarpe, rene og indbydende. Nærheden ligger i detaljen
Hvem er du?
Vi leder efter en person, der:
- Har et naturligt nærvær i kundekontakt – du kan skabe tillid på få sekunder
- Trives godt med struktur, detaljer og at have mange bolde i luften
- Har flair for teknologi og er tryg ved at forklare digitale bilfunktioner
- Taler dansk og engelsk på et professionelt niveau
- Kan arbejde på fleksible tider indenfor vores åbningstid mandag-fredag og også på søndagsvagter
Brancheerfaring er ikke et krav. Vi vægter din personlighed og din evne til at skabe exceptionelle oplevelser højere.
Det får du hos os
- En arbejdsplads, hvor gæstfrihed, luksus og kvalitet går hånd i hånd med passionen for bilerne
- En kultur, hvor vi prioriterer nærhed, tager os tiden og gør os umage
- Mulighed for at præge kundeoplevelsen på tværs af tre prestigefyldte brands
- Løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og gode medarbejdergoder
Hvad kan du forvente af mig som leder
Jeg leder med fokus på nysgerrighed, kvalitet og en kultur, hvor vi gør os umage. Jeg prioriterer både høje resultater og et trygt miljø med energi og arbejdsglæde. Du får frihed under ansvar, tydelig retning og opbakning til at tage ejerskab. Hos mig er ambition naturlig, og vi lykkes, mens vi har det godt sammen.
Er det dig, vi mangler?
Send dit CV og ansøgning og bliv en central del af den oplevelse, der gør Semler Premium til noget ud over det sædvanlige. Vi søger ansættelse hurtigst muligt.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Klaus Kirketerp på mail klki@porsche.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.