Tekniker til Porsche Center København - En del af Semler Premium

Job ID:  4460
Sted: 

København N, DK, 2200

Vil du arbejde med luksus, præcision, og innovation på topmoderne samt ældre sportsvogne fra et af verdens mest ikoniske og prestigefyldte bilbrands? 


Vi leder efter dig, der drømmer om at arbejde med Porsche, og som vil trives hos et Premium brand, hvor der stilles høje krav til kvalitet og detaljer.

Om jobbet
Dine primære opgaver vil omfatte service, vedligeholdelse og fejlfinding ifølge de processer og retningslinjer, der er fastsat af Porsche AG. Du bliver en del af et dedikeret og professionelt team på værkstedet, som arbejder tæt sammen med salgsteamet, reservedelslageret samt vores servicerådgivere. Vi arbejder alle med et luksusbrand, hvor både kundernes forventninger og vores egne standarder er høje. Vores primære fokus er at give vores kunder den gode, trygge og ekstravagante oplevelse, det skal være at køre sin Porsche på autoriseret værksted.

Om dig
Vi søger en dygtig tekniker med en god forståelse for kundens forventninger. Du har en relevant teknisk uddannelse – gerne med speciale i tyske luksusbiler. Du er dedikeret og sætter en ære i at levere et fremragende stykke arbejde. Du har kørekort (minimum kat. B).


Vi tilbyder
Hos Semler Premium har du rig mulighed for både faglig og personlig vækst gennem nye opgaver og uddannelse. Vi tilbyder en konkurrencedygtig løn, sundhedssikring og attraktive medarbejderfordele. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med fokus på fælles succes.

 

Hvad kan du forvente af mig som leder?
Du får en nærværende leder, der er tilgængelig og har fokus på psykologisk tryghed på arbejdspladsen. Jeg kommunikerer klart og tydeligt omkring de forventninger, der er til dig som medarbejder.

 

Om os
Semler Premium er en del af Semler Gruppen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og mere end 3.000 medarbejdere. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet.

 

Ansøgning

Lyder jobbet som noget for dig, så vil vi glæde os til at modtage din ansøgning. Søg venligst via linket ”Ansøg nu”. Ansøgninger behandles løbende og tiltrædelse er efter nærmere aftale.

 

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte værkstedschef Dennis Larnkjær Lassen på dela@porsche.dk eller telefon 46911909.

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.