Søg job
Operational and Sales Support til Enterprise
København N, DK
Enterprise Biludlejning Danmark søger en kollega til en vigtig rolle med en stor kontaktflade, hvor du supporterer og assisterer på tværs af vores organisation i Danmark, Sverige og Norge.
Om jobbet
Du er med til at supportere vores stationsnetværk i en bred vifte af opgaver vedr. daglig drift, opstart/onboarding af nye stationer og træning af medarbejdere. Der er tale om en skandinavisk position med international kontakt, herunder til vores hovedkontor i England.
Vores vigtigste mål og fokus er at skabe en sublim kundeoplevelse og at sætte kundetilfredshed øverst på dagsordenen. Du er en central spiller og kontaktperson i forhold til at støtte og sikre kvalitet på kundetilfredshed, standarder og diverse procedurer, så vi sikrer at alle stationer fungerer optimalt.
Herudover vejleder du løbende omkring projekter og sikrer opfølgning på disse.
Din arbejdsplads er på vores hovedkontor på Banevingen 9 i København, når du ikke er ude på vores lokationer.
Dine primære arbejdsopgaver:
- Support til vores stationsnetværk pr. telefon og mail
- Deltage i træning af medarbejdere vedr. standarder og procedurer
- Være med til at opstarte nye stationer via vores sub franchise koncept
- Administrative opgaver for vores Corporate Sales team
- Hjælpe med udarbejdelse af nye tiltag, samt sikre at de overholdes
- Sikre en konstruktiv og effektiv kommunikation til hele organisationen
- Support i forbindelse med projekter, samt løbende kvalitetssikring
Om dig
Du har gerne erfaring med coaching, kommunikation og ledelse – og trives såvel i den administrative som den rådgivende rolle. Måske kommer du fra en mindre virksomhed, hvor du har arbejdet bredt med forskellige opgaver.
Din uddannelse er ikke så vigtig, vi skal nok sørge for at klæde dig godt på til jobbet – det vigtigste er, at du er motiveret og har lyst til at blive en vigtig del af vores team.
Vi forestiller os desuden, at du:
- Agerer selvstændigt og proaktivt med højt drive
- Kan begå dig på engelsk og skandinavisk
- Er udadvendt og samarbejdsorienteret med fokus på resultater
- Viser vejen vedr. overholdelse af procedurer og Code of Conduct
- Gerne udfordrer måden vi gør ting på, i målet om at differentiere os i markedet
Du trives i en rolle med rejseaktivitet, og hvor arbejdsdagen kan være uforudsigelig med opgaver, der varierer og pludselig kan kræve ændringer.
Vi tilbyder
En dynamisk arbejdsplads i en international virksomhed og en stilling med alsidighed i arbejdsopgaverne samt gode udviklingsmuligheder.
Vi er en organisation med forskellige nationaliteter og kulturer, hvor alle spiller på samme hold og hjælper hinanden i hverdagen.
Vi har korte kommunikationsveje til ledelsen, og en stærk teamånd, som blandt andet kommer til udtryk ved vores mange sociale arrangementer.
Om os
Shared Mobility A/S er franchisetager af Enterprise Rent-A-Car-brandet i Skandinavien. Enterprise har lejet biler ud siden 1957 og kan i dag findes i flere end 100 lande. Shared Mobility A/S ejes af Semler Gruppen - Danmarks største bilimportør.
Som franchisetager begyndte vi med biludlejning i Københavns Lufthavn i 2015 og har siden udvidet forretningen til i dag at omfatte 12 udlejningslokationer i Danmark, såvel som lokationer i Stockholm og Oslo. I 2020 modtog Enterprise Rent-A-Car Børsens Gazelle, som hvert år bliver uddelt til de danske virksomheder med størst vækst.
Lyder det som noget for dig?
Søg gerne allerede i dag, da vi kalder løbende ind til samtaler.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Area Manager Tanja Kongstad Eliassen på telefon 21304006.