Lagermedarbejder til Semler Premium København - en del af Semler Premium Denmark A/S
København N, DK, 2200
Er du interesseret i en alsidig og selvstændig rolle inden for en af Danmarks mest prestigefyldte bilforretninger? Så kan du måske blive vores nye lagermedarbejder i reservedelsafdelingen.
Semler Premium København, der inkluderer bilmærkerne, Porsche, Bentley samt Lamborghini søger nu en lagermedarbejder hvis hovedopgave er den daglige håndtering af reservedele og alt hvad dette indebærer.
Om stillingen og vores forventninger
- Du vil arbejde i en uformel og positiv atmosfære, hvor tæt samarbejde med vores Reservedelsrådgivere samt kundeservice er i højsædet.
- Du er et morgenmenneske og møder tidligt ind (6.30) og søger for vores reservedele er pakket ud og klar til dagens opgaver.
- Du nyder ad hoc opgaver på et reservedelslager og orden og ryddelighed er en selvfølge for dig.
- Din fysik er i orden og du er klar på at tage fat på de opgaver der stødt lander dagligt.
Hver dag byder på varierende opgaver, som inkluderer:
- Forplukning af varer
- Indbygning af varer i lokationssystem
- Sikring af et ryddeligt og præsentabelt lager
- Udpakning og opfyldning af varer
- Diverse ad hoc-opgaver
Vi ser gerne at, du er:
- Stabil og ansvarsfuld
- I stand til at trives i en travl hverdag med mange opgaver
- Kvalitetsbevidst og selvstændig
- En positiv bidragsyder med gå-på-mod
- Indehaver af kørekort til personbil og en ren straffeattest
- Har erfaring med lagerarbejde, herunder varehåndtering
- Fordel hvis du har truck certifikat
Hvad kan man forvente af mig som leder?
Jeg har arbejdet indenfor reservedelslagre i bilbranchen i +20 år og sætter stor pris på selvstændighed, ansvarlighed og ordenssans.
Jeg involverer mig meget i mine medarbejders hverdag og sparring af ideer og opgaver er en selvfølge for mig.
Min forventning er man møder ind med massere af gå på mod og gejst så vores fælles opgave om at få verdens bedste reservedelslager til at lykkedes.
Interesseret i at vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Lasse Thim på tlf. +45 46 911 903
Vi glæder os til at høre fra dig!