Ansøg nu

Søg job

Intern Servicerådgiver til Porsche Center København - en del af Semler Premium

Job ID:  2767
Sted: 

København N, DK, 2200

Er du klar til at påtage dig rollen som en vigtig nøgleperson på vores moderne værksted blandt dedikerede og professionelle kolleger? Du kommer til at arbejde og repræsentere Porsche - et historisk bilmærke i et moderne bilhus og bliver samtidig en del af en større organisation med stærke værdier.

 

Vi søger snarest en intern servicerådgiver til vores booking/forberedelse, hvor du har ansvaret for at sikre optimal drift på værkstedet via effektiv planlægning, samarbejde og daglig trivsel. På sigt kan stillingen udvikle sig til en kundevendt servicerådgiver.

 

Flair for optimal drift og kundeservice 
I tæt samarbejde med servicechefen håndterer og planlægger du opgaverne for vores dygtige teknikere. 

Dine arbejdsopgaver er: 

  • Planlægning og koordinering af arbejdet på værkstedet, problemløsning og kvalitetskontrol
  • Binde enderne sammen for at sikre biler klar til tiden, og den gode kundeoplevelse 
  • Udregning af tilbud til kunder og fakturering 
  • Opfølgning på at forbrugt tid opgøres så retvisende som muligt

 

Faglig stolthed og et drive, der smitter af 
Du har erfaring som servicerådgiver/værkfører, eller en teknisk baggrund - gerne fra autobranchen. Du har gode kommunikationsevner og teknisk knowhow.

Desuden er du kendetegnet ved at du:

  • Arbejder struktureret og løsningsorienteret med evnen til at bevare overblikket 
  • Fokus på kvalitet og effektivitet i alle arbejdsgange 
  • Effektiv og målrettet - også i pressede situationer 
  • Trives i et dynamisk miljø og hjælper gerne sine kolleger

 

Om os 
Semler Premium er en del af Semler Gruppen, der har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og består af mere end 3.400 medarbejdere. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet. Det kræver at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag.

 

Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende og udforske nye måder at gøre tingene på. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og med et smil på læben. Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.
 

Vil du være med på vores rejse?  
Så vent ikke for længe med at søge stillingen. Ansøgninger behandles løbende og tiltrædelse er efter nærmere aftale.

For yderligere information er du velkommen til at kontakte Servicechef Morten Nielsen Pey på tlf. 21340120.


Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøg nu

Søg job