Salgsrådgiver til Semler Mobility Holbæk
Holbæk, DK, 4300
Har du salgserfaring og ambitioner om at fortsætte din karriere hos en af Danmarks største bilvirksomheder?
Vi søger en professionel og engageret salgsrådgiver til vores salgsteam, hvor kundetilfredshed og professionel rådgivning samt købmandskab er i højsædet.
Om jobbet
Dine primære opgaver vil være at sælge biler, samt at rådgive og vejlede vores kunder. Du vil også følge op på kundehenvendelser og deltage i forskellige salgsfremmende aktiviteter og events.
Hos os har vi fokus på at udvikle dig løbende i dit arbejde og bakker dig op med relevant uddannelse og træning, så du har opdateret viden til at rådgive kunderne bedst muligt.
Om dig
Du brænder for god service og kan kommunikere med mennesker på alle niveauer. Det falder dig naturligt at knytte tætte og langvarige kundeforhold, og høj kundetilfredshed er dit drive. Du kan arbejde detaljeorienteret og kvalitetsbevidst med kundehåndteringssystemer, og tal skræmmer dig ikke.
- Du evner at møde kunderne i øjenhøjde, er imødekommende, loyal og troværdig.
- Du er forretningsorienteret og en god købmand, og har en ægte interesse for bilsalg.
- Du har erfaring fra en lignende stilling bilbranchen.
Om os
Vi er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største bilkoncern, og vi forhandler her i forretningen nogle af Danmarks stærkeste bilmærker Volkswagen, Volkswagen Erhvervsbiler, Skoda, SEAT, CUPRA og Audi.
Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job i en spændende organisation, med dedikerede kolleger og med mulighed for at sætte sit eget præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål.
Hos os vil du opleve et stærkt team der med respekt for kollegaer og kunder går til opgaverne med et smil på læben.
Du får løn efter dine kvalifikationer, pension, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.
Lyder dette som noget for dig?
Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Ansøgninger behandles fortroligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte salgschef Morten Schmidt eller direktør Peter Lindeborgh på telefon 59432000.