Salgskoordinator / kontorassistent til Semler Mobility Holbæk
Holbæk, DK, 4300
Hos Semler Mobility i Holbæk søger vi en ny kollega til vores salgskoordinator-team for mærkerne Volkswagen, Skoda, CUPRA, SEAT og Audi.
Om jobbet
Som salgskoordinator/kontorassistent vil dine primære opgaver være indregistrering og fakturering af nye og brugte biler - dette i tæt samarbejde med vores salgsrådgivere - samt assistance i receptionen (telefon og kassefunktion) .
Du vil have en stor kontaktflade med både salgsorganisationen, interne relationer og eksterne samarbejdspartnere, og din dagligdag vil byde på mange forskelligartede opgaver.
Om dig
Du har et naturligt positivt drive, evner at arbejde selvstændigt, men også i samarbejde med andre. Du har flair for tal, har sans for kvalitet, udviser personligt engagement og forstår at prioritere opgaver. Du har stor ansvarsfølelse, er initiativrig og har lyst til at opnå viden om nye arbejdsopgaver, og trives i øvrigt godt i en travl hverdag.
Du har godt humør, er effektiv og fleksibel. Du besidder en omhyggelig, grundig og systematisk arbejdsstil. Du er nysgerrig og nyder at have mange bolde i luften.
Du må gerne have erfaring fra bilbranchen og have arbejdet med DMR.
Vi tilbyder
Et attraktivt job, samarbejde med gode kolleger, daglige udfordringer og selvstændige opgaver. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt på vores adresse i Holbæk.
Hvad kan du forvente af din leder?
"Som din leder og kollega kan du forvente en støttende tilgang. Jeg vil skabe retning, give plads til din faglighed og støtte dig, når noget er svært. Jeg tror på tillid, ærlig dialog - og på at vi lykkes bedst sammen"
-Signe Hansen, Administrationschef
Interesseret?
Vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne i dag. Enhver ansøgning og forespørgsel behandles naturligvis fortroligt.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Administrationschef Signe Hansen på telefon 51783758.
Semler Gruppen er Danmarks største koncern i bilbranchen. Det kræver blandt andet en velfungerende intern organisation, som består af de bedste kompetencer og rette hænder til at udføre opgaverne. I Semler Gruppen forstår vi værdien af kompetente og motiverede medarbejdere, hvorfor det er vigtigt for os at prioritere vores medarbejderes arbejdsglæde i dagligdagen.