Karrosseritekniker til Semler Mobility i Holbæk
Holbæk, DK, 4300
Vil du være en del af et fagligt stærkt og serviceminded team, der arbejder med nogle af bilbranchens mest anerkendte mærker? Så er du måske vores nye kollega!
Vi søger en karrosseritekniker, som er kvalitetsbevidst og motiveret for at skabe resultater i samarbejde med resten af teamet.
Om jobbet
Vi er et professionelt team, der servicerer og reparerer biler af højeste kvalitet. Vi tilbyder god gulvplads på værkstedet, egen lift og værktøj, og vi følger altid fabrikkens reparationsvejledninger, da kvalitet er altafgørende.
Du vil få stor indflydelse på din arbejdsdag, hvor dine opgaver blandt andet omfatter:
- Taksering af egne skader og planlægning af arbejdsdagen
- Udbedring, adskillelse og samling af skader
- Opretning og udskiftning af karrosseridele
- Kalibrering af undervogn og assistentsystemer
- Diverse af- og påmonteringer
Om dig
Du har en uddannelse som karrosserismed eller -tekniker. Du er vant til at arbejde selvstændigt og ansvarsfuldt, og du sætter en ære i at levere kvalitetsarbejde med fokus på kundens forventninger. Du går gerne den ekstra mil for at sikre høj kundetilfredshed – fordi det også giver dig arbejdsglæde.
Vi forventer desuden, at du har kørekort (Minimum kat. B).
Om os
Semler Mobility i Holbæk er en del af Semler Gruppen – Danmarks største bilkoncern med over 100 års erfaring. Vi repræsenterer stærke brands som Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT, CUPRA og Porsche. Hos os får du et alsidigt job i en dynamisk organisation med engagerede kolleger og mulighed for at præge din hverdag.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og attraktive medarbejdergoder – samt chancen for at blive en vigtig del af en stor, professionel organisation.
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Som leder går jeg op i dine trivsel og faglige udvikling. Jeg praktiserer frihed under ansvar og skaber et trygt miljø for samarbejde og sparring. Jeg er lyttende og imødekommende, værdsætter humor og fokuserer på opgaverne.
Lyder det som noget for dig?
Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne allerede i dag.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Skadecenterchef Rene Håstrup på 5385 0145.
Vi glæder os til at høre fra dig!