Ansøg nu

Søg job

Servicerådgiverelev til Semler Mobility i Hillerød

Job ID:  2460
Sted: 

Hillerød, DK, 3400

Har du lyst til at blive en del af en stor bilkoncern med dedikerede kolleger og gode muligheder for at udvikle dig i dit arbejde? 

 

Søger du en elevplads med varierende opgaver, et godt socialt arbejdsmiljø og spændende muligheder? 
Så er du måske vores nye servicerådgiverelev. 

 

Jobbet som servicerådgiverelev
Du bliver en del af vores servicerådgiverteam, som har ansvaret for at modtage vores kunder på professionel vis, når bilen bliver indleveret på værkstedet. Du vil blandt andet varetage opgaver såsom at planlægge og booke tider, fakturering, tage imod bestillinger og andre henvendelser.

 

Det er derfor vigtigt, at du har et stort servicegen og elsker at tale med mange mennesker i løbet af en dag. Det er altafgørende, at dit drive og motivation kommer af at give den absolut bedste kundeoplevelse – hver dag.  

Du kan forvente en lærerig elevtid, hvor vi tilpasser ansvar og udfordringer til dine behov og på den måde sikrer, at du udvikler dine faglige, personlige og sociale kompetencer og får omsat din teoretiske viden til praksis i et moderne bilhus.

 

Uddannelsesforløbet
Som vores nye elev vil du igennem det to-årige forløb gennemføre handelsuddannelsen med brancheretning AUTO samtidig med, at du bliver certificeret inden for vores mærker. I løbet af din uddannelse vil du veksle mellem at deltage i undervisning på Business College Syd sammen med andre handelselever fra Semler Gruppen - og være i erhvervsfaglig praktik, hvor du er knyttet til Semler Mobility i Hillerød.

 

Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til gældende overenskomst.

 

Om dig
Du brænder for at lære nye ting, har gåpåmod og kan strukturere din tid i forhold til dine arbejdsopgaver. Vi foretrækker, at du som person er udadvendt og er omstillingsparat mht. daglige opgaver. Du trives med at tage ansvar, og du tager selv initiativ til at søge nye opgaver. 

 

Vi forestiller os, at du har:

  • Erfaring med kundeservice 
  • God talforståelse
  • Kørekort

 

Du har desuden en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført EUX (til handelsuddannelsen), EUD (grundforløb 2), HTX/STX/HF (suppleret med 5 ugers grundforløb) eller HHX.

 

Om os
Semler Mobility er en del af Semler Gruppen, som er landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. – Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT, CUPRA og Porsche samt andre Premium mærker.  

 

Lyder det som noget for dig?
Vi indkalder løbende til samtaler, så søg gerne allerede i dag.

 

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte servicechef Mesut Polat på telefon 24678937.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

 


 

Stærke værdier forener os på tværs

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du del af et stort fællesskab på mere end 3400 kolleger. Vi har forskellige ansvarsområder og møder ind på forskellige adresser i forskellige selskaber, men vi er alle forenet af fælles værdier, der fungerer som et kompas for vores måde at arbejde på.

Vi er nemlig ordentlige og gør vores bedste for at skabe tilfredse kunder og leverandører. Det kræver, at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende og udforske nye måder at gøre tingene på. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og et smil på læben.

 

Ansøg nu

Søg job