Salgskoordinator til Semler Mobility i Hillerød
Hillerød, DK, 3400
Hos Semler Mobility i Hillerød søger vi en engageret og struktureret salgskoordinator, der har lyst til at blive en del af et stærkt team i en spændende og dynamisk branche. Har du erfaring fra bilbranchen, flair for tal og kendskab til DMR? Så er det måske dig, vi leder efter.
Om jobbet
Som salgskoordinator får du en central rolle i vores salgsafdeling, hvor du bliver ansvarlig for indregistrering og fakturering af både nye og brugte biler. Du arbejder tæt sammen med vores salgsrådgivere og har daglig kontakt med både interne afdelinger og eksterne samarbejdspartnere. Det er en alsidig stilling, hvor du får mulighed for at arbejde med mange forskellige administrative opgaver og sætte dit præg på processerne.
Du bliver en del af et team på i alt fem dygtige salgskoordinatorer, som i fællesskab servicerer sælgere i syv forskellige forretninger. Derfor er det vigtigt, at du trives i et teammiljø og har lyst til at bidrage til et stærkt samarbejde på tværs af lokationer.
Om dig
Vi forestiller os, at du har erfaring fra bilbranchen og er vant til at arbejde med DMR – men det er ikke et krav. Har du den rette indstilling og lysten til at lære, sørger vi for at klæde dig godt på til opgaven.
Du har en struktureret tilgang til dine opgaver, sans for detaljer og trives med at arbejde både selvstændigt og i samarbejde med andre. Du er fleksibel, har godt humør og formår at bevare overblikket – også når der er travlt. Din evne til at arbejde systematisk og prioritere dine opgaver er afgørende for din succes i rollen.
Hvad kan du forvente hos os?
Du bliver en del af en professionel og velfungerende organisation, hvor vi lægger vægt på samarbejde, respekt og arbejdsglæde. Vi tilbyder et spændende og afvekslende job med gode udviklingsmuligheder, attraktive medarbejdergoder som pension, sundhedssikring og meget mere – og ikke mindst et stærkt fællesskab med dygtige kolleger.
Om Semler Mobility
Semler Mobility er Danmarks førende forhandler- og servicepartner for Volkswagen, Audi, Škoda, SEAT og CUPRA. Vi er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring i branchen og mere end 3.000 medarbejdere på landsplan. Med forhandlere fordelt i hele landet, arbejder vi hver dag for at give vores kunder frihed til at udleve deres bildrømme.
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Som leder lægger jeg stor vægt på tillid, tydelig kommunikation og gensidig respekt. Du kan forvente en nærværende leder, der støtter dig i din faglige og personlige udvikling.
Jeg tror på at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglighed og humor, og hvor vi sammen finder løsninger og spiller hinanden gode. Du vil opleve en leder, der værdsætter initiativ, giver plads til ansvar og altid har fokus på at skabe en tryg og motiverende hverdag.
Er du vores nye kollega?
Vi behandler ansøgninger løbende, så send din ansøgning allerede i dag. Tiltrædelse er hurtigst muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Ninna Westermann på tlf. +45 22 52 24 55.
Vi glæder os til at høre fra dig!