Søg job
Mekaniker til Semler Mobility i Hillerød
Hillerød, DK, 3400
Vil du være en del af et fagligt stærkt og serviceminded team og arbejde med nogle af bilbranchens bedste mærker og nyeste teknologier?
Vi søger en mekaniker, som er kvalitetsbevidst og vil være med til at skabe resultater sammen med det øvrige team.
Om jobbet
Vi sælger og servicerer nogle af bilbranchens bedste mærker, og vores faciliteter og udstyr er selvfølgelig også hentet fra øverste hylde. Der er naturligvis en lift til alle, adgang til digitale hjælpemidler og dit eget værktøj. Du har en bred variation af arbejdsopgaver, der inkluderer service- såvel som diagnoseopgaver afhængig af dine kompetencer.
Vi har et godt og positivt arbejdsmiljø, og du kommer til at indgå i et team af dygtige teknikere med et tæt samarbejde med de øvrige afdelinger i forretningen.
Om dig
Du er uddannet automekaniker og er teknisk velfunderet og ansvarsbevidst. Du trives i en hverdag med afvekslende opgaver og brænder for at arbejde med service og reparation – store som små opgaver. Det er vigtigt, at du trives med selvstændigt arbejde, og at din tilgang til opgaverne er systematisk og struktureret.
Du sætter en ære i at aflevere et godt stykke arbejde og har fokus på kvaliteten. Du er interesseret i el-biler og nysgerrig på de nye teknologier.
Kendskab til vores mærker vil være en fordel, men ikke et krav.
Om os
Semler Mobility Hillerød er en del af Semler Mobility - landets førende forhandler- og servicepartner på Volkswagen, Audi, Škoda, SEAT, CUPRA samt Ducati-motorcykler.
Semler koncernen står på et stærkt fundament i kraft af en solid forretning med over 100 år i bagagen, og med blikket og ambitionerne rettet mod fremtiden.
Som landets største bilaktør og landbrugets sikre samarbejdspartner driver vi nutidens løsninger indenfor mobilitet. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands, og fokuserer på at levere den bedste kundeservice. Med konstant videreudvikling af eksisterende og nye forretningsområder bygger Semler en bro til fremtiden.
Vi tilbyder en god løn, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne allerede i dag.
For yderligere information er du velkommen til at kontakte Mads Deleuran via made@semlermobility.dk eller telefon +4530533999.