Hjulmontør med selvbestemte arbejdstider til Semler Mobility i Hillerød
Hillerød, DK, 3400
Er du klar til at blive en del af et stærkt team, hvor tempo, kvalitet og godt humør går hånd i hånd? Vi søger 1 skarp hjulmontør til efterårssæsonen – og vi lover, det ikke bliver kedeligt!
Som hjulmontør hos os bliver du en vigtig del af vores efterårsteam, hvor du får ansvar for:
• Hjulskifte
• Kontrol af dæktryk, slid og skader – vi går ikke på kompromis med sikkerheden
• Afbalancering af hjul for optimal kørekomfort
• Rengøring og opmærkning af hjul til opbevaring
• Samarbejde med teknikere og værkførere for at sikre effektiv drift
• Kvalitetssikring af dit arbejde – vi leverer kun det bedste til vores kunder
Du bliver en del af et team, hvor effektivitet og præcision er nøgleord, og hvor vi arbejder tæt sammen for at sikre, at hver bil forlader værkstedet i topform.
Sammensæt din egen arbejdstid
Vi søger til både dag og aften, men vi vil også meget gerne høre fra dig, hvis du er interesseret i deltid eller fleksibel arbejdstid – så længe arbejdstiden ligger indenfor vores åbningstider 07:00-24:00 mandag-torsdag og fredag fra 07:00-17:00, så skal vi nok finde en løsning på en arbejdsplan, der passer netop dig!
Om dig
Vi leder efter dig, der:
• Er hurtig, præcis og mødestabil
• Har erfaring med hjulskifte – eller er klar til at lære det hurtigt
• Trives i et højt tempo og bevarer overblikket
• Har øje for detaljer og leverer høj kvalitet – hver gang
• Er en holdspiller med godt humør, der bidrager positivt til teamet
Vi forventer desuden, at du har kørekort (Minimum kat. B).
Kendskab til vores mærker vil være en fordel, men ikke et krav. Hvis du kommer med erfaring fra andre mærker, sørger vi for at få opgraderet dine kompetencer og certificeringer.
Om os
Semler Mobility i Hillerød er en del af Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler, og består af mere end 3.000 medarbejdere. Vores specialiserede medarbejdere og mangeårige erfaring giver os en stærk placering på markedet. Det kræver at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Jeg er en leder, der værner om din trivsel og faglige udvikling, og som fremmer frihed under ansvar. Jeg lægger stor vægt på at skabe et trygt miljø, hvor vi samarbejder, sparrer og støtter hinanden i teamet.
Lyder det som noget for dig?
Vi glæder os til at høre fra dig. Vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag.
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Mads Deleuran på made@semlermobility.dk eller telefon +4530533999.
Vi glæder os til at høre fra dig!