Ansøg nu

Søg job

Brugtvognsansvarlig til Semler Mobility i Hillerød

Job ID:  2404
Sted: 

Hillerød, DK, 3400

Går du foran i bestræbelserne på at opnå succes - og kan du motivere dig selv og dine medarbejdere til at yde det, der skal til for at nå vores mål?  Så er du måske vores nye kollega.

 

Stort ansvar og indflydelse
Du er ansvarlig for den daglige drift af brugtvognsafdelingen, der omfatter Volkswagen person- og erhvervsbiler samt SKODA. Du støtter op om afdelingens salgsrådgivere, og er selv aktiv i det daglige salgsarbejde, hvor du yder professionel og serviceminded rådgivning til vores kunder for at sikre høj loyalitet og tilfredshed.

 

Du har ansvaret for dit personlige budget, og dine arbejdsopgaver omfatter blandt andet indkøb og salg - samt formidling af finansiering, leasing og forsikring. Desuden vil du få ansvar for annoncering samt koordinering af klargøring af brugte biler. 

 

Godt købmandskab og langvarige kunderelationer
Det er vigtigt, at du brænder for at levere de forventede målsætninger, ligesom det falder dig naturligt at knytte tætte kundeforhold. Du arbejder detaljeorienteret og kvalitetsbevidst, og sætter en ære i håndteringen af dit ansvarsområde. Derudover er du åben med en positiv indstilling og et højt energiniveau, der passer til vores dynamiske salgsteam. 

 

Om dig
Vi regner med at du:

 

  • har erfaring fra en lignende stilling i branchen 
  • mestrer alle finansieringsformer, herunder bl.a. flexleasing
  • gerne har erfaring med indkøb af biler med og uden afgift, samt godt et kendskab til afgiftsberegninger
  • er ambitiøs på forretningens vegne og ønsker at blive en del af et hold, som vil være de bedste

 

Om os
Semler Mobility i Hillerød er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import, salg og service af biler. Du bliver en vigtig del af en stor og professionel organisation, der tæller over 3.400 dedikerede kolleger.

 

Hos os vil du få en spændende arbejdsdag i moderne omgivelser, hvor der er fokus på performance, udvikling og vidensdeling.

 

Vi tilbyder løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring samt andre fordelagtige medarbejdergoder.

 

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Opstart er snarest muligt, og ansøgninger behandles løbende. 

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte salgschef Mark Matti på telefon 43 22 39 74 eller mail mamal@vw-hilleroed.dk.

 


 

Stærke værdier forener os på tværs

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du del af et stort fællesskab på mere end 3400 kolleger. Vi har forskellige ansvarsområder og møder ind på forskellige adresser i forskellige selskaber, men vi er alle forenet af fælles værdier, der fungerer som et kompas for vores måde at arbejde på.

Vi er nemlig ordentlige og gør vores bedste for at skabe tilfredse kunder og leverandører. Det kræver, at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende og udforske nye måder at gøre tingene på. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og et smil på læben.

 

Ansøg nu

Søg job