Servicerådgiverelev til Semler Mobility i Helsingør

Job ID:  3950
Sted: 

Helsingør, DK, 3000

Er du klar til at kickstarte din karriere i Danmarks største bilkoncern med dedikerede og professionelle kolleger? Hvis du samtidig har ambitioner om at lære nyt og udvikle dig – så står vi klar med åbne arme og med et glimt i øjet, for at tilbyde dig en spændende elevplads.

 

Vi søger en servicerådgiverelev til opstart hos Semler Mobility i Helsingør, der har lyst til at tage en uddannelse, hvor fokus vil være på læring i tæt samarbejde med kolleger i et positivt arbejdsmiljø.

 

Om elevpladsen
Du bliver en del af vores servicerådgiverteam, som har ansvaret for at indfri kundernes forventninger og behov, når deres bil bliver indleveret på værkstedet. Du vil blandt andet varetage opgaver såsom at planlægge og booke tider, fakturering, tage imod bestillinger og andre henvendelser fra vores kunder. Er du skarp til at holde overblikket og kan lide både driftsmæssige og kundevendte arbejdsopgaver – og sætter du en ære i at yde en god kundeservice, så er denne elevplads lige noget for dig!

 

Uddannelsesforløbet
Som vores nye elev vil du igennem det to-årige forløb gennemfører handelsuddannelsen med brancheretning AUTO, samtidig med at du bliver certificeret indenfor vores mærker. I løbet af din uddannelse vil du veksle mellem at deltage i undervisning på Business College Syd sammen med andre Semler Mobility elever og være i erhvervsfaglig praktik hos Semler Mobility i Helsingør.

 

Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til overenskomst. Uddannelsesstart er efter nærmere aftale.

 

Om dig
Du brænder for at lære nye ting, har gåpåmod og evner at strukturere din tid i forhold til opgaver. Du er udadvendt og trives med at tage ansvar. Du tager selv initiativ til at søge nye opgaver – og så er du selvfølgelig serviceminded og udviser en professionel adfærd overfor dine fremtidige kunder og kolleger.

 

Vi forestiller os desuden, at du har:

  • Erfaring med kundeservice, hvilket er en fordel - men ikke et krav
  • God talforståelse
  • Kørekort

 

Du har en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført EUX (til handelsuddannelsen), EUD (grundforløb 2), HTX/STX/HF (suppleret med 5 ugers grundforløb) eller HHX.

 

Om os
Semler Mobility i Helsingør er en del af Semler Gruppen, som er landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT, CUPRA og Porsche. Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job i en spændende organisation, med dedikerede kolleger og mulighed for at sætte dit eget præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål. Hos os vil du opleve et stærkt team, der med respekt for kolleger og kunder går til opgaverne med et smil på læben.

 

Derudover tilbyder vi løn efter kvalifikationer, sundhedssikring og mange andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

 

Hvad kan du forvente af mig som leder?
Som leder lægger jeg vægt på ærlighed og gennemsigtighed og et stærkt samarbejde. Jeg stræber efter at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig godt tilpas, og hvor stemningen er positiv og inkluderende. Mine medarbejdere får frihed til at tage egne initiativer og ansvar for deres opgaver, mens jeg altid står klar med støtte og sparring, når det er nødvendigt.

 

Lyder dette som noget for dig? 
Så tøv ikke med at sende din ansøgning til os. Ansøgninger behandles løbende. Tiltrædelse er efter nærmere aftale.

 

Husk at uploade CV, samt andre relevante dokumenter - som f.eks. karakterer, udtalelser og dokumentation for at din uddannelsesmæssige baggrund giver adgang til at starte som handelselev. 

 

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Skadecenter- & Servicechef Jonas Orfelt på tlf. 3037 9322 eller joorf@semlermobility.dk

 

Vi glæder os til at høre fra dig.

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.