Salgsrådgiver til Volkswagen Helsingør - en del af Semler Mobility
Helsingør, DK, 3000
Har du solid erfaring med salg og er du klar til at fortsætte din karriere i Danmarks største bilkoncern?
Vi søger en salgsrådgiver, der brænder for kunderejsen, stærke relationer og salg af nye og brugte Volkswagen-modeller.
Om jobbet
Du rådgiver kunder, driver salgsprocessen og sikrer, at hver kunde får en tryg og professionel oplevelse. I dialogen med kunderne løser du deres behov og formidler den rette finansiering og forsikring.
Som en del af salgsteamet arbejder du i et miljø, der fokuserer på teamwork og resultater. Du samarbejder samtidigt med værksted og reservedelsafdeling for en stærk samlet kundeoplevelse.
Om dig
Vi leder efter en erfaren salgsprofil med minimum 5 års erfaring fra en lignende stilling. Du brænder for god service og kan kommunikere med mennesker på alle niveauer. Du arbejder detaljeorienteret og kvalitetsbevidst med kundehåndteringssystemer, og tal skræmmer dig ikke.
Du skal være indstillet på weekendarbejde. Kendskab til vores brands er en fordel.
Vi tilbyder
- Løbende relevant uddannelse og produkttræning på nye modeller - så du kan rådgive kunderne bedst muligt
- Lønpakke med fast løn + bonus
- Firmabil, frokostordning samt fordelagtige medarbejdergoder
Hvad kan du forvente af mig som leder
Salgschef Christoffer udtaler: ”Du kan forvente, at jeg arbejder målrettet for at få det bedste frem i hver enkelt medarbejder og i teamet som helhed. Jeg tror på, at tydelighed skaber tryghed, og derfor vil du altid opleve en klar retning, hvor du ved, hvad der forventes af dig, og hvor vi er på vej hen. Jeg prioriterer åben dialog, tillid og samarbejde, så vi sammen kan udvikle os, tage ansvar og skabe stærke resultater. Samtidig ønsker jeg at skabe et arbejdsmiljø, hvor der er plads til sparring, udvikling og forskelligheder, og hvor vi hjælper hinanden med at lykkes”.
Om os
Semler Mobility i Helsingør er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import, salg og service af biler. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT, CUPRA og Porsche samt andre Premium mærker.
Vi har et positivt arbejdsmiljø, hvor humor og en målrettet indsats går hånd i hånd. Vi værdsætter samarbejde og imødekommende kommunikation i teamet. Kommer du fra København og tænker, at Helsingør lyder langt væk, så overvej alligevel at søge – turen tager typisk ca. 40 minutter i bil, ofte mod trafikken.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Ansøgninger behandles løbende, og tiltrædelse er hurtigst muligt eller efter nærmere aftale. Ansøgningsfrist er den 4. september.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Salgschef Christoffer Monberg på telefon 20598346.