Ansøg nu

Søg job

Reservedelsrådgiverelev til Semler Mobility i Helsingør

Job ID:  2835
Sted: 

Helsingør, DK, 3000

Drømmer du om at få en elevplads, hvor du både skal arbejde med teknik, logistik samt administrative opgaver i et moderne bilhus? – Så er denne læreplads lige noget for dig!

 

Du kan være sikker på, at vi sætter alle kræfter ind for at give dig den bedste elevuddannelse – du drømmer om. For vi har store planer med dig.

 

Du kan forvente en lærerig elevtid, hvor vi tilpasser ansvar og udfordringer til dine behov og på den måde sikrer, at du udvikler dine faglige, personlige og sociale kompetencer og får omsat din teoretiske viden til praksis i et moderne bilhus.

 

Din rejse hos os
Semler Mobility er en del af Semler Gruppen, som er landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. – Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT, CUPRA og Porsche samt andre Premium mærker.  

 

Du bliver en del af et stærkt team, hvor vi løbende har flere elever. Vi har et positivt arbejdsmiljø, hvor grin og målrettet indsats går hånd i hånd. – vi værdsætter tæt samarbejde og imødekommende kommunikation, og du vil derfor blive en del af et dygtigt og sammentømret team. 

 

Semler Gruppen sætter en ære i at udvikle og uddanne dygtige lærlinge, fordi det er vigtigt at være med til at uddanne nye generationer og sikre fremtidig arbejdskraft. Lærlinge er vigtige for Semler, da de er med til at bygge broen til vores fremtid.

 

Om jobbet som reservedelsrådgiverelev
Som reservedelsrådgiverelev bliver du verdensmester i at håndtere og styre et vareflow i et bilhus, hvor du har en afgørende rolle i forhold til at sikre, at vores lager fungerer optimalt og vi har den rette mængde af reservedele samt butiksvarer i forretningen. Derudover er der også rådgivning og ekspedition af kunder i butikken samt via telefonen og administrativt arbejde, herunder bestilling/indkøb, fakturering, lager og logistik opgaver.  

 

Uddannelsesforløbet
Som vores nye elev vil du igennem det to-årige forløb gennemføre handelsuddannelsen med brancheretning AUTO samtidig med, at du bliver certificeret inden for et af vores mærker. 
 
I løbet af din uddannelse vil du veksle mellem at deltage i undervisning på Business College Syd sammen med andre handelselever fra Semler Gruppen og være i erhvervsfaglig praktik, hvor du er koblet til vores forretning i Helsingør. Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til overenskomst.

 

Hvem er du?
Som person har du viljen til at lære nyt og søger aktivt information om dit felt. Din arbejdsfacon er kendetegnet ved en struktureret og detaljeorienteret tilgang - toppet med at du selvfølgelig er serviceminded og udviser en professionel adfærd overfor dine fremtidige kunder og kolleger.  Det er vigtigt, eftersom kundeoplevelsen er altafgørende for os, og du bliver specialist i at håndtere vores moderne reservedelslager.

 

Vi forestiller os desuden, at du har:

 

  • Erfaring med kundeservice, er en fordel men ikke et krav
  • Et stort personligt drive
  • God talforståelse
  • Kørekort

 

Du har en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført EUX (til handelsuddannelsen), EUD (grundforløb 2), HTX/STX/HF (suppleret med 5 ugers grundforløb) eller HHX.

 

Lyder dette som noget for dig? 
Så vil vi glæde os til at læse din motiveret ansøgning. Søg hurtigst muligt, da ansøgninger behandles løbende.

 

Opstart er efter nærmere aftale. 

 

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Reservedelschef Michael Kanstrup mail mikan@kronborg-auto.dk eller på tlf. 2327 5853.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!
 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøg nu

Søg job