Karrosseritekniker til Semler Mobility i Helsingør

Job ID:  3540
Sted: 

Helsingør, DK, 3000

Vi søger en dygtig pladesmed/tekniker, som har lyst til at blive en del af vores kompetente pladeværksted. Du bliver en del af en arbejdsplads, hvor målsætningen er at skabe glade kunder og medarbejdere. Vil du være med på holdet? Så læs videre nedenfor.

 

Bliv en del af et topmoderne værksted
Vi er et professionelt team, som reparerer biler af højeste kvalitet. Vores faciliteter og udstyr er selvfølgelig også hentet fra øverste hylde. Der er naturligvis en lift til alle, adgang til digitale værktøjer og du har dit eget værktøj.

 

Dine arbejdsopgaver er: 

  • Mindre karrosserireparationer på interne biler
  • Taksering af egne skader samt koordinering af egen arbejdsdag
  • Diverse af- og påmonteringer

 

Erfaring med forrudeudskiftning vil være en fordel, men ikke et krav.

 

Dedikeret, ordentlig og positiv tilgang til kunder og kollegaer
Du har en uddannelse som karrosserismed eller -tekniker, og er vant til at arbejde selvstændigt samt ansvarsfuldt. Du er kvalitetsbevidst og sætter derfor en ære i at levere et godt stykke arbejde, hvor du samtidigt har en god fornemmelse for kundens forventninger. Du går gerne den ekstra mil for at sikre en høj kundetilfredshed, fordi det også gør dig glad.


Derudover forventer vi, at du:

  • Har øje for detaljen og brænder for at levere en god kundeservice
  • Er fleksibel og trives i en varieret hverdag
  • Har et godt humør og bidrager positivt til den gode holdånd i vores organisation 
  • Har kørekort (kat. B)

Det er en fordel hvis du har kendskab til vores mærker, men det er ikke et krav.

 

Stærke værdier forener os på tværs
Semler Mobility i Helsingør er en del af Semler Gruppen, som er landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. – vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT og CUPRA og Porsche samt andre Premium mærker. 

 

Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

 

Hvad kan du forvente af mig som leder? 
Som leder lægger jeg vægt på ærlighed og gennemsigtighed og et stærkt samarbejde. Jeg stræber efter at skabe en arbejdsplads, hvor alle føler sig godt tilpas, og hvor stemningen er positiv og inkluderende. Mine medarbejdere får frihed til at tage egne initiativer og ansvar for deres opgaver, mens jeg altid står klar med støtte og sparring, når det er nødvendigt.

 

Lyder dette som noget for dig?
Søg venligst stillingen via ”Ansøg nu”. Vi behandler ansøgningerne løbende. 

 

Tiltrædelse er hurtigst muligt eller efter nærmere aftale. 

 

Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Service- & skadecenterchef Jonas Orfelt på mail joorf@semlermobility.dk eller på tlf. 4922 2144.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.