Studentermedhjælper til Debitorteam - Semler Gruppens ServiceCenter - Aarhus (Højbjerg)

Job ID:  4208
Sted: 

Højbjerg, DK, 8270

Er du typen, der får det lidt for godt, når noget stemmer? Kan du lide at have styr på detaljerne – og synes du, at en pæn afstemning er næsten lige så tilfredsstillende som en nyåbnet pose bland-selv?


Så har vi en plads til dig i vores debitorteam i Højbjerg, hvor vi hjælper hele Semler Gruppen med at holde styr på pengene – og samtidig har det ret hyggeligt imens.

Om jobbet (aka: det du faktisk skal lave)
Vi leder efter en fleksibel studentermedhjælper, der kan hjælpe med de administrative opgaver, der får hverdagen til at spille. Dine opgaver kan fx være:

  • Afstemning af debitorer (og følelsen når det går op… chef’s kiss)
  • Administrative ad hoc-opgaver (med vores motto i baghovedet ”Jeg har den!”)


Arbejdstiden aftales nærmere, men vil typisk være 10–20 timer om ugen. Du har base i Højbjerg, og på sigt er der gode muligheder for hjemmearbejde.

Om dig (du behøver ikke være superhelt – bare ret skarp)
Du trives med struktur, kan holde fokus og får ting gjort. Og så forestiller vi os, at du:

  • er ordentlig og har sans for detaljer
  • er mødestabil og tager ansvar
  • kan lide, når der er deadlines, og ting bliver afsluttet
  • er nogenlunde hjemme i Excel og standard IT-systemer


Hvad kan du forvente af din leder?
En leder, der sikrer du får en god onboarding, tydelige rammer og løbende sparring – uden at micromanage din hverdag. Du får plads til at lære, stille spørgsmål og blive en del af et team, der hjælper hinanden (og griner lidt undervejs).

Om os
Vi er en del af Semler Gruppen med over 3.000 ansatte – Danmarks største virksomhed i bilbranchen med mere end 100 års erfaring inden for import og salg af biler fra bl.a. Volkswagen, Audi, Škoda, SEAT og CUPRA.
Branchen udvikler sig hurtigt, og det gør vi også. Vi arbejder hver dag på at blive bedre – og vi forsøger at leve vores værdier: Ordentlig, Dedikeret, Nytænkende og Glimt i øjet. (Den sidste tager vi seriøst.)

Spørgsmål?
Så tag fat i Teamleder Anette Stokholm på telefon 42494147 eller ASTOK@semler.dk

Lyder det som noget for dig?
Send din ansøgning – vi behandler ansøgninger løbende, så jo før jo bedre.

 

 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.