Ansøg nu

Søg job

Servicerådgiver til Semler Mobility i Højbjerg

Job ID:  2773
Sted: 

Højbjerg, DK, 8270

Har du øje for detaljen og brænder for at levere god kundeservice? Så er du måske vores nye servicerådgiver!
 
Vi søger en professionel kollega, som skal repræsentere mærkerne Volkswagen, Škoda og Audi. Hvis du har et stort servicegen og erfaring med at arbejde på et værksted – så læs endelig videre.
 
Om jobbet
Som servicerådgiver er det din vigtigste opgave at sikre gode kundeoplevelser og levere kundebetjening på meget højt niveau – hver dag. Det er en central og koordinerende rolle, hvor du er en primær del af at få dagen til at gå op. 
 
Dine opgaver

  • Du rådgiver dine kunder om alle servicemuligheder, afdækker kundens behov og opretter værkstedsordrer.
  • Du vurderer garantier og servicekontrakter, koordinerer aftaler og sikrer således, at reparationer udføres korrekt. Selvfølgelig påpeger du aktivt passende yderligere tjenester eller yderligere reparationsbehov og er kontaktpunktet for dine kunder i hele reparationsperioden.
  • Kvalitetskontrol, fakturering og forberede udlevering af bilen til kunden.
  • Personlig rådgivning for at sikre langsigtet kundeloyalitet og tilfredshed.

 

Om dig
Du er servicerådgiver/ værkfører eller har en teknisk uddannelse med erfaring fra autobranchen. Du har dermed ikke kun dine gode kommunikationsevner, men også teknisk knowhow, som du anvender i dialogen med kunderne. Det er vigtigt, at du er omstillingsparat og servicemindet, så kunden altid får en positiv og professionel oplevelse. Du har flair for digitale tjenester, og er klar til at korrespondere og møde kunden i dette univers.
Din arbejdstilgang er struktureret og løsningsorienteret – og du er særlig skarp til at holde overblikket. Du trives med ansvar for vores kunder igennem alle processer, og giver gerne dine kolleger en ekstra hånd i en travl situation. Vi har et rigtig godt sammenhold og vægter et positivt arbejdsmiljø.
 
Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort i kategori B.
 
Om os
Semler Mobility er en del af Semler Gruppen, som er landets største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for salg og servicering af biler. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands på markedet, bl.a. Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT, CUPRA og Porsche.  
Som landets største bilaktør og landbrugets sikre samarbejdspartner driver vi nutidens løsninger indenfor mobilitet. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands, og fokuserer på at levere den bedste kundeservice. 
 
Vi tilbyder en god løn, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.

 

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne allerede i dag.

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte servicechef Rasmus Kastbjerg på telefon 24455755. 

 

 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøg nu

Søg job