Servicerådgiver til Semler Mobility i Højbjerg

Job ID:  4713
Sted: 

Højbjerg, DK, 8270

Er du typen, der elsker at skabe gode kundeoplevelser, finde de bedste løsninger og være den røde tråd gennem hele værkstedsforløbet?
Hos Semler Mobility i Højbjerg søger vi en Servicerådgiver, der trives i krydsfeltet mellem mennesker, biler og service i topklasse. Du bliver kundernes betroede rådgiver og en vigtig sparringspartner for vores værksted, hvor du sikrer, at hver kunde føler sig set, hørt og godt hjulpet fra indskrivning til udlevering.

Dine primære arbejdsopgaver 
Vi søger en kollega, der trives med kundekontakt og har flair for både salg og administration. Du er struktureret i din tilgang, arbejder selvstændigt og har evnen til at omsætte tekniske anbefalinger til værdi for kunden. 

Når en kunde afleverer sin bil hos os, er du den, der skaber tryghed og overblik. Du formidler tekniske anbefalinger på en forståelig måde, finder de bedste løsninger og sikrer en transparent dialog gennem hele værkstedsbesøget.


Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:
•    Håndtering og opfølgning på Service Cam-videoer
•    Rådgivning af kunder om anbefalede reparationer og vedligeholdelsesarbejder
•    Identifikation og gennemførelse af ordreudvidelser
•    Udarbejdelse af tilbud og indhentning af kundegodkendelser
•    Fakturering af værkstedsordrer og kvalitetssikring af fakturagrundlag
•    Tæt samarbejde med teknikere, servicerådgivere og værkstedsledelse
•    Professionel kundekontakt via telefon, mail og digitale platforme
•    Opfølgning på åbne tilbud og igangværende værkstedsarbejder
•    Sikring af høj kundetilfredshed gennem effektiv og tydelig kommunikation

Med din rådgivning hjælper du kunden med at træffe de rigtige beslutninger, samtidig med at du bidrager til værkstedets succes og høje kundetilfredshed.


Vi forestiller os, at du: 
•    Har erfaring fra autobranchen, gerne som servicerådgiver, værkfører eller lignende
•    Har forståelse for værkstedsdrift og kundebetjening
•    Er stærk i skriftlig og mundtlig kommunikation
•    Har erfaring med tilbudsgivning, ordreudvidelser eller mersalg
•    Arbejder struktureret og har fokus på detaljer
•    Trives i en travl hverdag med mange kontaktflader
•    Bidrager positivt til samarbejdet og det gode arbejdsmiljø


Vi tilbyder 
Hos Semler Mobility bliver du en del af en organisation med høje ambitioner og stærke brands. Du får mulighed for faglig udvikling, ansvar og indflydelse i en hverdag, hvor kundeoplevelsen er i centrum.

 
Vi tilbyder blandt andet: 
•    Pension og sundhedssikring
•    Attraktive medarbejderfordele
•    Gode udviklingsmuligheder
•    Et stærkt team med fokus på samarbejde og trivsel
•    En moderne arbejdsplads med fokus på kvalitet og kundeoplevelser


Hvad kan du forvente af mig som leder?
Som leder kan du forvente, at jeg er målrettet og fokuseret på vores fælles succes. Jeg tror på, at vi alle lærer bedst gennem erfaring, så jeg opfordrer til, at du griber nye udfordringer og opgaver med begge hænder – hvis du har lyst! Jeg bestræber mig på altid at være der for dig og på at være nærværende i hverdagen, så du kan få den støtte og vejledning, du har brug for. Sammen skaber vi en arbejdsplads, hvor der er plads til både udvikling og sjov.

Lyder det som noget for dig?
Så send din ansøgning allerede i dag via "Ansøg nu". Vi behandler ansøgninger løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Rasmus Kastbjerg på tlf. +45 24 45 57 55

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.