Servicemedarbejder til Semler Mobility i Højbjerg
Højbjerg, DK, 8270
Brænder du for praktiske opgaver, og trives du i en hverdag, hvor ikke to dage er ens?
Så kan du blive vores nye servicemedarbejder og være med til at sikre topklasse kundeservice i en af Danmarks stærkeste bilforretninger!
Hvad går jobbet ud på?
Du bliver en vigtig del af et energisk og hjælpsomt team, der hver dag arbejder for at skabe en smidig drift og en god kundeoplevelse.
Dine opgaver vil bl.a. være at:
• Kundekørsel
• Køre biler frem og tilbage efter behov
• Hjælpe til under hjulskifte-sæsonen
• Udføre øvrige forfaldne opgaver i forretningen
Du får en hverdag med masser af variation, frihed under ansvar og et godt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden og har det sjovt imens.
Hvem er du?
Du er typen, der får energi af at være aktiv, tage fat og gøre en forskel. Du trives i et tempofyldt miljø og møder dagen med struktur, godt humør og en positiv tilgang.
Vi forestiller os, at du:
• Har en god ordenssans og sætter en ære i kvalitet
• Har en udadvendt og serviceminded attitude
• Møder ind stabilt og leverer med gå på mod
Du skal desuden have kørekort til personbil.
Hvem er vi?
Vi er en del af Semler Gruppen – Danmarks største virksomhed i bilbranchen med mere end 100 års erfaring og nogle af landets mest kendte bilmærker, bl.a. Volkswagen, Audi, ŠKODA og SEAT.
Som ny kollega bliver du en del af et stærkt fællesskab på mere end 3.200 medarbejdere. Fælles for os er, at vi arbejder ordentligt, engageret og altid med fokus på at levere kvalitet. Vi er nysgerrige, nytænkende og går til tingene med et smil – både når vi møder kunder og hinanden.
Hvad kan du forvente at mig som leder?
Jeg er målrettet og fokuseret på vores fælles succes. Jeg tror på, at vi alle lærer bedst gennem erfaring, så jeg opfordrer til, at du griber nye udfordringer og opgaver med begge hænder – hvis du har lyst!
Jeg bestræber mig på altid at være der for dig og på at være nærværende i hverdagen, så du kan få den støtte og vejledning, du har brug for. Sammen skaber vi en arbejdsplads, hvor der er plads til både udvikling og sjov.
Lyder dette som noget for dig?
Søg venligst online via linket ”Send ansøgning”. Ansøgninger behandles løbende og tiltrædelse er hurtigst muligt.
Ved spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Rasmus Kastbjerg-Nielsen på tlf. +4524455755.
Vi ser frem til at høre fra dig!