Ansøg nu

Søg job

Regnskabscontroller til Semler Gruppen

Job ID:  1899
Sted: 

Højbjerg, DK, 8270

Brænder du for udvikling og kontinuerlig optimering af regnskabsprocesser, og vil du med på holdet af regnskabscontrollere, der sikrer rettidige og korrekte regnskabstal indenfor bilbranchen? 

 

Vi tilbyder et alsidigt job i en moderne bilkoncern med et uformelt arbejdsmiljø, hvor du har stor indflydelse på din egen hverdag og gode muligheder for at udvikle dig. 

 

Om jobbet
Du bliver en del af regnskabsteamet i Højbjerg/Aarhus Syd, der har ansvaret for at udarbejde rettidige og korrekte regnskabstal for Semler Gruppens selskaber.

Du får eget ansvar for aflæggelse af korrekte regnskabstal på flere af koncernens selskaber indenfor bilbranchen. I tæt samarbejde med de øvrige medarbejdere i hele Semler Finans deltager du også i opgaverne omkring finansårshjulet. Opgaverne er bl.a.:
 

  • Procesoptimering af opgaverne i regnskabsteamet samt input hertil fra selskaberne
  • Korrekt og rettidig aflæggelse af årsregnskabs- og månedsrapportering
  • Periodisering af indtægter og udgifter
  • Indregning og værdiansættelse af selskabernes aktiver
  • Håndtering af moms og afgifter på de aktuelle selskaber
  • Diverse opgaver som løbende tildeles regnskabsteamet

 

Du har en bred berøringsflade internt i Semler Gruppen, hvor dine succeskriterier primært vil være din evne til at etablere og udvikle værdiskabende relationer, samt sikre rettidige og korrekte regnskabstal.

 

Om dig
Du har relevant erhvervserfaring samt økonomiuddannelse som f.eks. cand.merc.aud., HDR eller lignende - og trives i en foranderlig hverdag, både analytisk og menneskeligt. Du er den foretrukne partner via din forståelse for nøgletal, netværk og opbygning af tillid. Du evner både at yde support samt at udfordre dine samarbejdspartnere. Du har gennemslagskraft og situationsfornemmelse, trives med et stort ansvar og formår at prioritere dine opgaver og overholde deadlines. 
Vi forestiller os, at du:
 

  • Har relevant erfaring, som f.eks. revisor, regnskabscontroller eller finansiel controller. Gerne mindst 3-4 års aktuel erhvervserfaring.
  • Er avanceret bruger af Microsoft Excel samt har gode engelskkundskaber.
  • Erfaring med Office365, Microsoft Dynamics samt Power BI vil være en fordel, men er ikke afgørende.

 

Om os
Vi er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Audi, Volkswagen, Škoda, CUPRA og SEAT.
Semler koncernen står på et stærkt fundament i kraft af en solid forretning med blikket og ambitionerne rettet mod fremtiden.
 
Hertil kommer fordelagtig pensionsordning med sundhedssikring, samt en hel del andre medarbejdergoder, der bl.a. inkluderer frokostordning.

 

Lyder det som noget for dig?
Ansættelsesstart er snarest muligt, og derfor afholdes samtalerne løbende. Søg gerne allerede i dag.

 

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte koncernregnskabschef Esben Bonde på esbo@semler.dk / 29435825 eller Head of Group Finance Peter Holleufer på pehol@semler.dk.

Stærke værdier forener os på tværs

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du del af et stort fællesskab på mere end 2800 kolleger. Vi har forskellige ansvarsområder og møder ind på forskellige adresser i forskellige selskaber, men vi er alle forenet af fælles værdier, der fungerer som et kompas for vores måde at arbejde på.

Vi er nemlig ordentlige og gør vores bedste for at skabe tilfredse kunder og leverandører. Det kræver, at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende og udforske nye måder at gøre tingene på. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og et smil på læben.

 

Ansøg nu

Søg job