Ansøg nu

Søg job

Karrosseriteknikerlærling til Semler Mobility Højbjerg

Job ID:  1217
Sted: 

Højbjerg, DK, 8270

Vi søger en karrosseriteknikerlærling, der har lyst til at tage en spændende uddannelse, hvor fokus vil være på læring i tæt samarbejde med kolleger i et positivt arbejdsmiljø og med faciliteter i højeste kvalitet. 

Kan du nikke genkendende til, at du har blik for den mindste detalje og elsker du samtidig at arbejde med dine hænder på et moderne værksted – så er denne læreplads lige noget for dig?

Du bliver specialist i at analysere og udbedre skader på personbiler og få vores biler ud på landevejene igen.

Info om opgaver
 

  • Taksering af egne skader – koordinering af egen arbejdsdag.
  • Udbedring, adskillelse og samling af skader
  • Opretning + udskiftning af karrosseridele
  • Kalibrering af undervogn og assistentsystemer
  • Diverse af- og på montering
  • Lettere mekanisk arbejde


Uddannelsesforløbet
Der er tale om en uddannelse med opstart efter aftale. Du vil som lærling starte i erhvervsfaglig praktik og blive en del af værkstedet, inden din uddannelse starter på College 360 i Silkeborg.
Som lærling på vores hold vil du opleve et højt uddannelsesniveau med målretning mod nogle af Danmarks største bilbrands: Audi, ŠKODA og Volkswagen.

Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til overenskomst.

Hvem er du?
Du brænder for at lære nye ting, har gåpåmod og du vil gerne skabe resultater, der ligger væsentligt over gennemsnittet. 

Vi forestiller os, at du er vild med biler, har godt humør, er smilende og har en udpræget ordenssans. Det er vigtigt, at du trives med at hjælpe dine kolleger samt arbejder for at give vores kunder en god og relations skabende oplevelse. 

Vi forestiller os desuden følgende:
 

  • Du er imødekommende og flittig
  • Du er mødestabil og disciplineret
  • Du trives i en travl hverdag
  • Det er en fordel, hvis du har kørekort


Hvem er vi?
Semler Mobility Højbjerg er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største koncern i bilbranchen. Semler Mobility Retail består af 14 forhandlere på tværs af landet, som sælger og servicerer Volkswagen Personbiler, Volkswagen Erhvervsbiler, Audi, ŠKODA, SEAT og CUPRA. 

Semler koncernen står på et stærkt fundament i kraft af en solid forretning med over 100 år i bagagen, og med blikket og ambitionerne rettet mod fremtiden.

Semler Mobility Højbjerg består af ca. 90 dedikerede medarbejdere, hvoraf pladeværkstedet udgør 10 medarbejdere. Vores hverdag er professionel og travl, men der er altid godt humør, god tone og sammenhold.

Lyder dette som noget for dig? 
Så vil vi se frem til at modtage din ansøgning via "Ansøg nu".. 

Vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne hurtigst muligt.

Tiltrædelse efter nærmere aftale.

Har du spørgsmål til stillingen er du meget velkommen til at kontakte Servicechef Frank Kronholm på telefon 5122 4392 eller Skadecenterchef Thorbjørn Hansen på telefon 4322 3073.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Stærke værdier forener os på tværs

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du del af et stort fællesskab på mere end 3400 kolleger. Vi har forskellige ansvarsområder og møder ind på forskellige adresser i forskellige selskaber, men vi er alle forenet af fælles værdier, der fungerer som et kompas for vores måde at arbejde på.

Vi er nemlig ordentlige og gør vores bedste for at skabe tilfredse kunder og leverandører. Det kræver, at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende og udforske nye måder at gøre tingene på. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og et smil på læben.

 

Ansøg nu

Søg job