Handelselever til Semler Mobility i Højbjerg

Job ID:  4108
Sted: 

Højbjerg, DK, 8270

Er du klar til at kickstarte din karriere i Danmarks største bilkoncern med dedikerede og professionelle kolleger? Har du ambitioner om at lære nyt og udvikle dig, samt anvende det lærte fra studiet – så står vi klar med åbne arme for at tilbyde dig en elevplads med opstart efter nærmere aftale! 

 

Vi søger 2 handelselever, der i løbet af elevtiden har lyst til at uddanne sig til enten reservedelsrådgiver eller servicerådgiver. 

 

Du kan forvente en lærerig elevtid, hvor vi tilpasser ansvar og udfordringer til dine behov og på den måde sikrer, at du udvikler dine faglige, personlige og sociale kompetencer og får omsat din teoretiske viden til praksis i et moderne bilhus.  
 

Om jobbet som reservedelsrådgiverelev 
Som reservedelsrådgiverelev bliver du verdensmester i at håndtere og styre et vareflow i et bilhus, hvor du arbejder med nogle af Danmarks største bilbrands: Volkswagen og SKODA. Er du skarp til at holde overblikket og kan lide driftsmæssige arbejdsopgaver – hvor du samtidigt sætter en ære i at yde en god kundeservice, så er denne elevplads lige noget for dig.  

 

Om jobbet som servicerådgiverelev 
Du bliver en afgørende spiller i forhold til at indfri kundernes forventninger og behov, når bilen skal til service. Du vil blandt andet varetage opgaver såsom at planlægge og booke servicetider, fakturering, tage imod bestillinger og andre henvendelser fra vores kunder. Det er derfor vigtigt, at du har et stort servicegen og elsker at tale med mange mennesker i løbet af en dag. Det er altafgørende, at dit drive og motivation kommer af at give den absolut bedste kundeoplevelse – hver dag.   

 

Uddannelsesforløbet 
Som vores nye elev vil du igennem det to-årige forløb gennemføre handelsuddannelsen med brancheretning AUTO samtidig med, at du bliver certificeret inden for et af vores mærker. I løbet af din uddannelse vil du veksle mellem at deltage i undervisning på Business College Syd og være i erhvervsfaglig praktik hos os. Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til overenskomst. 

 

Du kan lære mere om vores elevpladser på https://semler.dk/da/karriere/bliv-elev/


Hvem er du?

Det vigtigste for os er, at du har vilje til at lære nyt, har gåpåmod, tager initiativ og samtidigt udviser en professionel adfærd overfor dine fremtidige kunder og kolleger. Vi foretrækker, at du som person er udadvendt og er omstillingsparat mht. daglige opgaver. Du har ambitioner og vil gerne skabe succes via dit arbejde, og du en positiv attitude til dine omgivelser.

 

Vi forestiller os desuden, at du har: 
 
•    Erfaring med kundeservice, er en fordel men ikke et krav

•    Et stort personligt drive 
•    Gode karakterer fra din skolegang  
•    God talforståelse

•    Kørekort 
 
Du har en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført EUX (til handelsuddannelsen), EUD (grundforløb 2), HTX/STX/HF (suppleret med 5 ugers grundforløb) eller HHX. 

 

Lyder dette som noget for dig?  
Søg online via linket. Vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag!   

 

For yderligere oplysninger er du velkommen til at kontakte Servicechef Rasmus Kastbjerg-Nielsen på telefon 2445 5755.   

 
Vi glæder os til at høre fra dig. 
 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.