Erfaren leder til Semler Gruppens kreditorafdeling
Højbjerg, DK, 8270
Er du en ambitiøs leder, der skaber resultater gennem mennesker og som motiveres af at optimere processer, øge automatiseringsgraden og løfte kvaliteten? Hos Semler Gruppen i Højbjerg får du muligheden for at stå i spidsen for et erfarent og velfungerende kreditorteam og samtidig drive udviklingen af en standardiseret, datadrevet og effektiv kreditorfunktion på tværs af koncernen.
Velkommen til Kreditor i Semler Gruppen
Kreditorafdelingen består af 24 engagerede kolleger fordelt på to lokationer i Højbjerg og Brøndby. Hver dag sikrer vi professionel og korrekt håndtering af leverandørfakturaer og betalinger – både i Danmark og i udlandet – på tværs af hele Semler-koncernen. Samarbejde, høj faglighed og et stærkt kollegaskab er centrale værdier hos os, og vi hjælper hinanden med at levere høj kvalitet samt skabe løbende forbedringer.
Esben, din kommende leder beskriver sin tilgang sådan: “Du kan forvente, at min ledelsesstil er åben og tillidsbaseret. Vi sætter en tydelig retning samt konkrete mål og prioriterer løbende sparring. Jeg lægger vægt på tillid og ærlighed i dialogen, så vi sammen leverer de resultater, vi har sat os for.”
Semler Gruppen har mere end 100 års erfaring og er Danmarks ældste og største aktør i bilbranchen. Som familieejet virksomhed gennem generationer er vi kendt for en sund forretning, stabil vækst og en stærk kultur – og vi fortsætter rejsen med fokus på udvikling, fremtidige muligheder og stærke fælles processer på tværs af organisationen.
Hos Semler Gruppen tror vi på en arbejdsplads, der understøtter både personlig og professionel udvikling. Du kan derfor forvente fleksible arbejdsvilkår, mulighed for hjemmearbejde samt en aktiv personaleforening med sociale arrangementer.
Din rolle og dit ansvar
Med reference til Head of FP&A and Operational Finance får du ansvaret for et hold med tre teamledere. Din vigtigste opgave er at skabe retning, fremdrift og sammenhæng, så mennesker, processer og systemer spiller optimalt sammen.
Du bliver den samlende leder, der kan:
- sikre drift og deadlines i en kompleks hverdag
- drive et tydeligt forbedrings- og automatiseringsroadmap
- skabe ensartede arbejdsgange, stærke kontroller og en god serviceoplevelse for forretningen og leverandørerne
Dit ansvarsområde dækker primært:
- Lede end-to-end kreditorprocessen: fakturahåndtering, betalingskørsler og leverandørdialog (inkl. tvister/afvigelser)
- Ansvar for T&E samt kort- og betalingsløsninger (administration, afstemning og relevante kontroller)
- Sikre måneds-/årsafslutning: afstemninger, dokumentation og compliance
- Arbejde datadrevet med KPI’er og kapacitetsstyring, så drift og udvikling balanceres realistisk
- Skabe en stærk forbedringskultur og styrke samarbejdet med forretningen og øvrige finansfunktioner
Din dagligdag vil være på vores kontor i Højbjerg, og du skal være indstillet på at tage til Brøndby et par gange om måneden for at sikre tæt samarbejde og sammenhæng på tværs af lokationerne.
Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse inden for regnskab/økonomi eller tilsvarende erfaring
- Har solid praktisk erfaring fra kreditorområdet/Accounts Payable og kendskab til økonomisystemer (gerne Dynamics 365 Finance & Operations)
- Har dokumenteret ledelseserfaring – gerne som leder af ledere – og trives med at skabe resultater gennem andre
- Har stærk procesforståelse og erfaring med at drive forbedringer (fx standardisering, automatisering, kontroller, KPI-opfølgning)
- Kommunikerer klart og samarbejder naturligt på tværs af funktioner og lokationer
Lyder det som dig?
Så glæder vi os til at læse din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtale, så søg gerne allerede i dag.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, så er du velkommen til at kontakte Head of FP&A and Operational Finance, Esben Munk via esmun@semler.dk.