Detaljeorienteret kreditorbogholder med blik for procesoptimering søges til Semler Gruppen

Job ID:  3993
Sted: 

Højbjerg, DK, 8270

Er du skarp til tal, fakturaer og frister, og vil du samtidig være den, der giver både leverandører og kolleger en god oplevelse? Så er du måske vores nye kreditorbogholder i Semler Gruppen i Højbjerg.
 

Velkommen til kreditorteamet i Semler Gruppen
Du bliver en del af kreditorafdelingen i Semler Gruppen, hvor samarbejde, faglighed og godt kollegaskab er i fokus. På vores to lokationer i Højbjerg og Brøndby er vi 24 engagerede kolleger, der hver dag sikrer en professionel og korrekt håndtering af kreditorer – både i Danmark og i udlandet – for hele Semler-koncernen.

 
Med mere end et århundredes erfaring er Semler Gruppen Danmarks ældste og største aktør i bilbranchen. Som familieejet virksomhed gennem tre generationer er vi kendt for en sund forretning, stabil vækst og en stærk kultur. Vi fortsætter rejsen med fokus på udvikling og fremtidige muligheder.
 

I hverdagen bliver du en del af et servicecenter med fokus på faglig sparring, ordentlighed og samarbejde på tværs. Vores arbejdsmiljø er præget af en uformel omgangstone, og der er både mulighed for fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og deltagelse i sociale aktiviteter gennem vores personaleforening.
 

Din hverdag – dine opgaver
Du får en central rolle i vores fakturaflow i samarbejde med både kolleger og leverandører. Dine primære opgaver vil bl.a. være:
 

•    Håndtering af leverandørfakturaer og sikring af et effektivt flow
•    Løbende optimering af processer i fakturahåndteringen
•    Besvarelse og håndtering af leverandørhenvendelser
•    Samarbejde på tværs af økonomi og forretningen om en smidig kreditorproces
 

Du får mulighed for at præge, hvordan vi arbejder, og være med til løbende at finde smartere måder at gøre tingene på.
 

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
 
•    Er uddannet inden for regnskab, økonomi eller lignende
•    Har praktisk erfaring med kreditoropgaver og økonomisystemer
•    Gerne har erfaring med Dynamics 365 Finance & Operations, ExFlow, Zendesk og Excel – eller har lyst til hurtigt at sætte dig ind i dem
•    Er struktureret, systematisk og omhyggelig
•    Trives med at yde god service over for både leverandører og kolleger
 

Vi kan have travle perioder op til f.eks. måneds- og årsafslutninger, og her er det vigtigt, at du kan læne dig op ad din strukturerede arbejdsstil og bevare overblikket.
 

Er det dig, vi leder efter?
Lyder det som noget for dig, glæder vi os til at læse din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtale, så søg gerne allerede i dag.


Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Tommy Theis Pødenphandt på mail topo@semler.dk.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.