Debitorbogholder til Semler Gruppen - Shared Servicecenter i Aarhus
Højbjerg, DK, 8270
Er du klar til at træde ind i en dynamisk rolle hos Danmarks største bilaktør?
Semler Gruppen søger en engageret debitorbogholder til vores Shared Servicecenter i Aarhus – en stilling, hvor du kan udvikle dine færdigheder og bliver en del af en stærk virksomhedskultur.
Om jobbet
I vores debitorafdeling er du en del af et kompetent team på 30 medarbejdere. Her veksler dine opgaver mellem bogholderi og kundeservice, og ingen dage er helt ens – præcist hvad der gør det både udfordrende og spændende.
Dine ansvarsområder vil bl.a omfatte.:
- Bogføring af banker inkl. udligning af debitorer
- Afstemning af banker
- Afstemning af betalingskort
- Kundekontakt både via telefon og mail.
- Deltagelse i måneds- og årsafslutninger
Om dig
Du har en baggrund i regnskabsfeltet, gerne som debitorbogholder, Økonomi assistent eller lignende, og måske endda erfaring med Dynamics 365 - Finance & Operations.
Du arbejder struktureret og forstår værdien af omhyggelighed, men har også modet til at tænke nyt og udfordre de nuværende processer.
Om os
Semler Gruppen står bag nogle af de mest ikoniske bilbrands i Danmark, som Volkswagen, Audi og Škoda, men også luksusbrands som bl.a. Porsche, Lamborghini og Bentley. Med over 3.000 dedikerede medarbejdere og mere end et århundredes erfaring, sætter vi en ære i at føre an med topklasse kundeservice og innovative mobilitetsløsninger.
Hos Semler Gruppen tror vi på en arbejdsplads, der fremmer personlig og professionel udvikling. Du kan forvente fleksible arbejdsvilkår, muligheden for hjemmearbejde, samt en aktiv personaleforening med sociale events, alt sammen for at sikre, at du trives hos os.
Vores kontor ligger på Øster Parkvej 10, 8270 Højbjerg.
Hvad kan du forvente dig af din leder?
Jeg er en autentisk leder, der skaber tillid gennem ærlig kommunikation og tydelig retning. Med et omfattende overblik og blik for helheden sikrer jeg, at strategiske mål omsættes til konkrete resultater. Som løsningsorienteret leder arbejder jeg målrettet og proaktivt med at overvinde udfordringer og finde veje, der skaber værdi for både organisation og medarbejdere.
Lyder det som noget for dig?
Ser du dig selv i denne rolle? Send din ansøgning i dag. Vi indkalder løbende til samtaler, så vent ikke for længe.
Spørgsmål?
Kontakt Debitor Manager Jane Falkmann på telefon 23 67 35 72 eller via mail janfa@semler.dk.
Vi ser frem til at høre fra dig!