Søg job
Controller / Data Analyst til Lønteam - Semler Gruppen, Højbjerg
Højbjerg, DK
Elsker du at arbejde med store dataudtræk og analyser? Vil du understøtte en spændende organisation i bilbranchen med dit skarpe overblik og talforståelse?
Om jobbet
Vores lønteam er en del af Semler Gruppens ServiceCenter i Højbjerg ved Aarhus, der håndterer opgaver for hele koncernen. Lønteamet består af 8 medarbejdere, som laver løn til 3.000 kolleger.
Vi er i fuld gang med at standardisere, automatisere og effektivisere vores processer, og søger derfor en Controller / Data Analyst.
Stillingen er nyoprettet og rummer derfor et stort udviklingspotentiale, hvor du har rig mulighed for at definere din rolle. Du har således stor indflydelse på din arbejdsdag og får en bred kontaktflade i koncernen – herunder bl.a. til vores HR afdeling og People Systems & Analytics team.
Opgaverne er bl.a.
- Modeller til regnskabsafstemninger & e-indkomstafstemning
- Lønudtræk- og analyser
- Lønrapporter til forretningen
- Håndtere lønreguleringer og bonus
- Kvalitetssikring af data
- Etablere årshjul med fastsættelse af løbende kontrolprocesser
- Optimering af lønprocesser og implementering
- Forankring af processer og følge udviklingsopgaver til dørs
- Identificering af udviklingsmuligheder
- Sikre implementering af nye selskaber bogføringsmæssigt
- Ad-hoc opgaver
Om dig
Det er ikke vigtigt, hvilken uddannelse du har, men erfaring med håndtering af store datamængder samt analyser og økonomiforståelse er at foretrække.
Du har den nyeste viden indenfor databehandling, og er hurtig til at skabe dig overblik og videreformidle din viden. Du har gå-på-mod og trives i en varieret hverdag med stor fokus på standardisering, kvalitet og ordentlighed.
Desuden forestiller vi os, at du:
- Arbejder systematisk og har øje for, hvordan processer løbende kan optimeres
- Har flair for tal med et analytisk mindset
- Er nysgerrig og tænker ud af boksen
- Har fokus på kvalitet og detaljer
- Har øje for løsninger i digitale værktøjer
Om os
Semler koncernen står på et stærkt fundament i kraft af en solid forretning med over 100 år i bagagen, og med blikket og ambitionerne rettet mod fremtiden. - Som landets største bilaktør og landbrugets sikre samarbejdspartner driver vi nutidens løsninger indenfor mobilitet. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands, bl.a. Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT, CUPRA og Porsche samt andre Premium mærker.
Vi tilbyder pension, sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder.
Lyder det som noget for dig?
Opstart er hurtigst muligt, og vi behandler derfor ansøgninger løbende. Søg gerne allerede i dag.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte koncernøkonomichef Anne Marie Vadsholt på telefon 28569939.