Servicerådgiver til Semler Mobility i Glostrup

Job ID:  4643
Sted: 

Glostrup, DK, 2600

Trives du i en udadvendt rolle, hvor du er bindeleddet mellem kunden og vores værkstedet? Så er du måske vores nye servicerådgiver til vores dedikeret team!


Vi søger en professionel kollega, som skal repræsentere mærket Audi og Volkswagen. Så hvis du har et stort servicegen, er glad for kundekontakt og tæt samarbejde, så læs endelig videre.


Om jobbet

Som servicerådgiver er din vigtigste opgave at sikre de gode kundeoplevelser og levere kundebetjening på et meget højt niveau – hver dag. Det er en central og koordinerende rolle, hvor du er medansvarlig for at få dagen til at gå op og har et tæt samarbejde med kolleger på tværs af salgs- og værkstedsafdelingen.
 
Dine arbejdsopgaver

•    Du rådgiver dine kunder om alle servicemuligheder, afdækker kundens behov og opretter værkstedsordrer
•    Du vurderer garantier og servicekontrakter, koordinerer aftaler og sikrer således, at reparationer udføres korrekt. Selvfølgelig påpeger du aktivt passende yderligere tjenester eller yderligere reparationsbehov og er kontaktpunktet for dine kunder i hele reparationsperioden
•    Kvalitetskontrol, fakturering og forberede udlevering af bilen til kunden

•    Personlig rådgivning for at sikre langsigtet kundeloyalitet og tilfredshed
•    Flair for digitale tjenester og du er klar til at korrespondere og møde kunden i dette univers
 

Om dig
Du er servicerådgiver eller har en teknisk uddannelse med erhvervserfaring fra autobranchen. Du er desuden kendetegnet ved en markant kunde-, service- og resultatorienteret arbejdsfacon. Din arbejdstilgang er struktureret og løsningsorienteret – og du er særlig skarp til at holde overblikket. Du trives med ansvar for vores kunder igennem alle processer, og giver gerne dine kolleger en ekstra hånd i en travl situation. 

 

Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort i kategori B.
 
Om os

Semler Mobility i Glostrup er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA og SEAT med over 3.000 ansatte.

 


Vi tilbyder et udfordrende og alsidigt job i en spændende organisation, med dedikeret kolleger og mulighed for at sætte sit eget præg på hverdagen, så vi sammen når de opstillede mål. Hos os vil du opleve et stærkt team der med respekt for kollegaer og kunder går til opgaverne med et smil på læben. Vi tilbyder løn efter dine kvalifikationer, pension, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder. 

 

Hvad kan du forvente af dit nye team?
Du bliver en del af et stærkt og sammentømret team, hvor vi hjælper hinanden og aldrig lader en kollega stå alene. Vi har et højt fagligt niveau, stor erfaring og en kultur præget af respekt og disciplin, samarbejde og godt humør.

 

Samtidig tilbyder vi gode muligheder for uddannelse og faglig udvikling, så du kan fortsætte med at styrke dine kompetencer.

 
Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig. Ansøgninger behandles løbende, og vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.  Søg venligst stillingen via ”Ansøg nu”.


Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Aftersales Kasper Norden på tlf. +452047 5947eller mail japed@semlermobility.dk.

 

Vi glæder os til at høre fra dig!

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.