Mekaniker/tekniker til Audi Fredericia - En del af Semler Mobility
Fredericia, DK, 7000
Vil du være en del af et værksted, hvor vi passer på hinanden – og hvor præcision, kvalitet og høj kundetilfredshed altid kommer først? Så er du måske vores nye mekaniker/tekniker hos Audi Fredericia.
Om jobbet
Du bliver en del af et professionelt teknikerteam, hvor vi arbejder målrettet med kvalitet i hver eneste opgave – og hvor vi hjælper hinanden til at lykkes. Hos os får du både frihed under ansvar og de rette rammer til at levere håndværk i topklasse.
Vi tilbyder bl.a.:
- Grundig oplæring og løbende efteruddannelse/certificeringer
- Egen arbejdsstation, egen tester og kvalitetsværktøj fra øverste hylde
- Adgang til de nyeste opdaterede fabrikssystemer
- Et stærkt team med tæt samarbejde på tværs af teknikere, salgsafdeling og reservedelslager
- Et positivt arbejdsmiljø med fokus på trivsel, kvalitet og god stemning
Om dig
Du er typen, der går op i at gøre tingene ordentligt – og som både kan arbejde selvstændigt og bidrage aktivt til fællesskabet.
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet automekaniker eller har tilsvarende teknisk baggrund
- Arbejder løsningsorienteret og følger processer – med fokus på høj kvalitet
- Trives i et miljø med tempo, teamwork og gode kollegiale relationer
- Er serviceminded og har øje for kundens oplevelse
- Har kørekort (min. B)
Kendskab til Audi er en fordel, men ikke et krav. Har du erfaring fra andre mærker, sørger vi for at opgradere dine kompetencer og certificeringer.
Om os
Audi Fredericia er en del af Semler Mobility i Semler Gruppen, som har over 100 års erfaring inden for import og salg af biler. Semler Mobility er landets førende forhandler- og servicepartner på Audi, Volkswagen, Škoda, SEAT og CUPRA.
Vi tilbyder løn efter kvalifikationer, pension, sundhedssikring og en række attraktive medarbejdergoder – samt muligheden for at blive en vigtig del af en stor og professionel organisation.
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Som leder lægger jeg stor vægt på at skabe en tydelig retning, så du altid ved, hvor vi er på vej hen, og hvad vi arbejder efter. Jeg behandler alle fair og står ved det, jeg lover. Trivsel i teamet er en prioritet for mig, og du kan altid komme til mig – uanset om det handler om faglige spørgsmål eller noget mere personligt.
Vil du med på Audi-holdet?
Så tøv ikke med at sende en ansøgning eller række ud for en snak. Ansøgninger behandles løbende. Tiltrædelse er hurtigst muligt eller efter nærmere aftale.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Værkstedschef Michael Bang på tlf. 43223230.
Vi glæder os til at høre fra dig!