Karrosseriteknikerlærling til Skadecenteret hos Audi Fredericia - En del af Semler Mobility
Fredericia, DK, 7000
Er du detaljeorienteret og elsker du at arbejde med hænderne på et topmoderne Skadecenter?
Så har vi måske lærepladsen til dig! Audi Fredericia søger lige nu en engageret karrosseritekniker-lærling til vores dygtige team.
Om stillingen
Som karrosseritekniker-lærling hos os får du muligheden for at arbejde i et inspirerende miljø med dygtige kolleger, der brænder for kvalitet og godt håndværk. Du kommer til at spille en vigtig rolle i at sikre, at vores kunders biler igen fremstår som nye – uanset om det drejer sig om små skader eller større reparationer.
Du vil få praktisk erfaring med den nyeste teknologi fra Audi og blive en del af et værksted, hvor fokus er på din læring og udvikling i tæt samarbejde med kolleger.
Uddannelsesforløbet
Du vil som lærling starte i erhvervsfaglig praktik og blive en del af værkstedet i ca. 6 måneder, inden din uddannelse starter på College 360 i Silkeborg. Desuden vil du sideløbende blive tilknyttet et fast forløb på Semlers egen uddannelse for at styrke dine kompetencer, og du vil være tilknyttet en kollega på værkstedet, som kan hjælpe dig med dine daglige opgaver. Du vil under uddannelsen modtage løn i henhold til overenskomst.
Som lærling bliver du grundigt oplært i:
• Taksering, udbedring og samling af skader
• Opretning og udskiftning af karrosseridele
• Kalibrering af undervogn og assistentsystemer
• Diverse på- og afmonteringer
Hvem er du?
Du brænder for at lære nye ting, har gåpåmod og du vil gerne skabe resultater, som ligger væsentligt over gennemsnittet. Vi forestiller os, at du er vild med biler, har et godt humør og har en udpræget ordenssans.
Vi forventer desuden følgende:
• Du er imødekommende og flittig
• Du er mødestabil og disciplineret
• Du trives i en travl hverdag
• Det er en fordel, hvis du har kørekort
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Du kan forvente en tydelig leder, som giver dig den støtte og vejledning du skal bruge for at blive en succes i vores team. Jeg er fortaler for et miljø, hvor man får lov til at bidrage med sin viden og være med til at skabe sin egen hverdag.
Vil du med på holdet?
Så tøv ikke med at sende en ansøgning til os. Ansøgninger behandles løbende, så søg gerne hurtigst muligt.
Opstart er hurtigst muligt eller efter nærmere aftale.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Skadecenterchef Dennis Maigaard på telefon 3071 7997 eller dema@audi.dk
Vi glæder os til at høre fra dig.