Teknisk underviser med passion for læring til Semler Gruppen

Job ID:  3727
Sted: 

Brøndby, DK, 2605

Er du vild med biler og for at gøre en forskel med din tekniske viden? Har du solide faglige kompetencer, og motiveres du af at se mennesker udvikle sig? Så kan vi lære dig at formidle og undervise, så du kan være med til at skabe udvikling.

Kunne du forestille dig en rolle, hvor du planlægger, udvikler og faciliterer træning og uddannelse for branchens dygtigste teknikere, sammen med dine fagligt kompetente og engagerede kolleger, så bør du læse videre her.

Semler Academy – Semler Gruppens centrale uddannelsesafdeling i Brøndby – tilbyder lige nu en stilling, hvor du får mulighed for at omsætte dit høje faglige niveau og bringe din tekniske viden i spil i et inspirerende læringsmiljø. Hos os bliver du en del af et professionelt og dedikeret team, hvor arbejdsglæde og faglig stolthed går hånd i hånd med teknisk ekspertise og nytænkning.

Om jobbet
Som teknisk underviser bliver dine primære opgaver at:

  • Undervise, inspirere og certificere teknikere på højeste faglige niveau
  • Udvikle motiverende og innovative træningsoplevelser og læringsmaterialer
  • Deltage i udvikling af nye digitale værktøjer og e-læringsforløb
  • Medvirke i tekniske læringsvideoer og tage del i modelintroduktioner på nogle af Europas førende bilfabrikker

Du kan forvente 10-15 rejsedage om året, da stillingen blandt andet indebærer besøg på producenternes fabrikker for at holde dig opdateret med den nyeste viden og teknologi.

Om dig
Vi søger en person med en naturlig nysgerrighed for alt, der er teknisk funderet – én der elsker at forstå, hvordan tingene hænger sammen, og som ikke kan lade være med at grave dybt for at finde årsagen. Du har en stærk drivkraft for at få ting til at virke, og du trives med at tage ansvar og følge op, indtil løsningen er fundet. Du har en systematisk tilgang til fejlsøgning, er vedholdende, kvalitetsbevidst og har en naturlig evne til at se muligheder, hvor andre ser begrænsninger.

Vi forestiller os, at du:

  • Er udlært mekaniker
  • Har kendskab til Volkswagen AG’s produkter
  • Har lyst til at arbejde med og afprøve digitale læringsværktøjer og er nysgerrig på fremtidens læring og udvikling
  • Har et gyldigt kørekort

Hvad kan du forvente af mig som leder?
Som leder er jeg både direkte og støttende, og jeg sætter fokus på at motivere mit team til at yde deres bedste. Jeg tror på værdien af en flad struktur, hvor hver medarbejder har mulighed for at bidrage og vokse. Det er vigtigt for mig, at vi arbejder mod et fælles mål, hvor vores deltagere udvikler deres kompetencer. Dette sikrer, at vi kan levere den bedst mulige service og tilfredshed til vores kunder.

Om os 
Vi underviser, træner og uddanner personale til vores forhandlere og servicepartnere. Semler Gruppen er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler af blandt andet mærkerne Volkswagen, Audi, Škoda, SEAT og CUPRA. Vi er midt i en spændende udvikling, hvor digitalisering stiller nye krav til vores læringskultur, og derfor er vi i gang med en større transformation af vores uddannelsestilbud.

Ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig? Så send din ansøgning og dit CV til os hurtigst muligt. Vi afholder samtaler løbende.

Hvis du ønsker at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Rene Dellgren på telefon 3056 9801.

Vi glæder os til at høre fra dig!


Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.