Ansøg nu

Søg job

Teknisk Underviser til Semler Academy

Job ID:  3021
Sted: 

Brøndby, DK, 2605

Brænder du for biler? Har du en teknisk baggrund, og evner at formidle og undervise i teknisk viden? 

 

Hos Semler Academy søger vi en Teknisk underviser, som kan planlægge, udvikle og facilitere træning og uddannelse – både traditionelt og digitalt.

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være:

  • Undervisning af nogle af branchens mest krævende teknikere
  • Udvikling af træningsoplevelser, der motiverer og inspirerer
  • Medvirken i tekniske læringsvideoer
  • Deltagelse i modelintroduktioner på Europas førende bilfabrikker
  • Lokalt teknisk support på farten

 

Om jobbet 
Som teknisk underviser er du en del af vores tekniske undervisningsteam. Du udvikler læringsmaterialer til certificeringsuddannelser af vores teknikere, med fokus på e-learning som en integreret del af uddannelserne.

 

Om dig

  • Du har en mekanikerbaggrund eller tilsvarende teknisk ekspertise, gerne med kendskab til Volkswagen AG’s produkter
  • Du er kommunikativt stærk, i stand til at formidle kompleks teknisk viden på en enkel og aktuel måde
  • Erfaring med eller interesse for digitale læringsværktøjer
  • Finder det naturligt at sikre fremtiden for teknikere og undervise på både engelsk og/eller tysk
  • Gyldigt kørekort

 

Om os 
Semler Academy er en del af Danmarks største bilkoncern, Semler Gruppen. Med mere end 100 års erfaring er vi på en spændende rejse imod en mere digital fremtid. Vores base er på Park Allé 356 i Brøndby og inkluderer ca. 30 rejsedage om året.

 

Vi tilbyder et alsidigt job i en moderne koncern med et uformelt arbejdsmiljø med gode og attraktive medarbejderforhold, der bl.a. inkluderer nye fitnessfaciliteter og en formidabel frokostordning i vores nyrenoverede kantine.

 

Hvad kan du forvente af mig som leder?
Som leder er jeg både direkte og støttende, og jeg sætter fokus på at motivere mit team til at yde deres bedste. Jeg tror på værdien af en flad struktur, hvor hver medarbejder har mulighed for at bidrage og vokse. Det er vigtigt for mig, at vi arbejder mod et fælles mål, hvor vores kursusdeltagere udvikler deres kompetencer. Dette sikrer, at vi kan levere den bedst mulige service og tilfredshed til vores kunder.

 

Lyder dette som noget for dig? 
Så ser vi frem til at høre fra dig. Vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag.

 

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder Rene Dellgren på telefon 3056 9801.

 

 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøg nu

Søg job