Studentermedhjælper til UX & Adoption teamet - Semler Gruppen

Job ID:  4026
Sted: 

Brøndby, DK, 2605

Er du god til at forstå brugernes behov? Og trives du i et kreativt og nysgerrigt miljø inden for digital design? Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en engageret studerende med flair for kommunikation og UX/UI, som brænder for at skabe intuitive og innovative brugerrejser.

 

Hvem er Semler Gruppen?

Semler Gruppen har gennem de seneste 10 år mere end fordoblet sin størrelse og er i dag en stor og mangfoldig koncern, der arbejder på tværs af brancher – fra import og salg af biler til softwareudvikling, ejendomme og landbrugsmaskiner. Vi står på et fælles fundament af fire værdier: Ordentlighed, Dedikation, Nytænkning og Glimt i øjet. Værdierne binder os sammen på tværs af forretningsområder og danner rammen om vores kultur og samarbejde.

 

Teamet og dine arbejdsopgaver

Du bliver en del af et lille, ambitiøst team, der arbejder på tværs af organisationen for at sikre den bedst mulige brugeroplevelse for vores ca. 5.500 brugere. Med fokus på adoption og effektiv udnyttelse af vores digitale værktøjer og platforme får du en central rolle i at gøre hverdagen lettere for vores mange brugere – blandt andet gennem design thinking, UI-design og UX-discipliner. Arbejdslokation er Park Allé 355 i Brøndby.

 

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • Indsamle og analysere brugernes behov gennem feedback, data og dialog.
  • Forenkle processer og workflows, så arbejdsdagen bliver mere intuitiv og effektiv.
  • Skabe sammenhæng på tværs af interne platforme, så brugerne mødes af en konsistent digital oplevelse.
  • Øge graden af selvhjælp gennem tydelige vejledninger, interaktive guides og lettilgængelig vidensdeling.
  • Understøtte proaktiv kommunikation, så brugerne får hjælp, før problemer opstår.

 

Teamets kultur er åben, læringsorienteret og samarbejdsdrevet. Vi deler viden, tester idéer og evaluerer altid med slutbrugeren i centrum. Du får et fagligt spændende miljø med gode muligheder for både faglig og personlig udvikling.

 

Hvem leder vi efter?

Vi søger en serviceminded studerende, der kan lide at arbejde med mennesker og trives i en rolle med mange kontaktflader. Du motiveres af at tage ansvar, drive opgaver selvstændigt og er nysgerrig på at lære nyt og udvikle dine kompetencer.

 

Vi forestiller os, at du har minimum ét år tilbage af et studie inden for IT, digital design eller lignende – og at du:

 

  • Er bekendt med Windows og Microsoft Office.
  • Kan kommunikere flydende på både dansk og engelsk.
  • Har erfaring med designværktøjer, så som Figma, Adobe XD, Sketch el.lign.

 

Stillingen kræver, at du kan arbejde 2-3 dage om ugen (ca. 15-20 timer). Vi forstår dog, at dine studier kommer først, og vi tager højde for perioder med opgaver og eksamener.

 

Hvad tilbyder vi?

Som studentermedhjælper får du et relevant og varieret studiejob, hvor du bliver fortrolig med bilindustrien og vores digitale services. Du får dygtige og ambitiøse kolleger, der brænder for at skabe værdi gennem gode brugeroplevelser.

 

Derudover tilbyder vi:

  • En høj grad af frihed og ansvar.
  • Fleksibel arbejdstid – inkl. mulighed for hjemmearbejde og fleksible mødetider.
  • En unik kultur og et netværk af hjælpsomme kolleger.
  • En virksomhed i udvikling med fokus på fremtidens mobilitetsservices.

 

Lyder jobbet som noget for dig?

Så glæder vi os til at modtage din ansøgning. Vi indkalder løbende til samtaler, så send den gerne afsted hurtigst muligt.

 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

 

Anna Ditte Ernø-Heising, Head of UX & Adoption

Telefon: 21 72 00 71

Mail: anehe@semler.dk

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.