Studentermedhjælper til SEAT & CUPRA Danmark
Brøndby, DK, 2605
SEAT & CUPRA Danmark søger en skarp og struktureret studentermedhjælper til en deltidsstilling i vores PR- og marketingteam. Du kommer til at arbejde med kommunikation, presse og sociale medier i et dynamisk og passioneret miljø, hvor vi udvikler to af bilbranchens mest spændende brands.
Dine primære opgaver vil inkludere:
Presse og PR:
- Koordinering og håndtering af pressebiler og presselån
- Daglig kontakt med journalister, medier og PR-bureauer
- Udarbejdelse og korrekturlæsning af pressemeddelelser, nyheder og baggrundsmateriale
- Bidrage til planlægning og afvikling af PR-events og presseaktiviteter
- Hjælp til administration og dokumentation ifm. presseaktiviteter
Social Media & Content:
- Understøtte SoMe-planlægning og koordinering med eksterne content creators, ambassadører og influenter
- Være bindeled mellem interne teams, sociale medier-bureau og paid social-ansvarlige
- Bidrage til idéudvikling og koordinering af kampagneindhold til sociale medier
- Lettere billed- og tekstproduktion (f.eks. opslag, stories, captions)
Marketing & Events:
- Praktisk og koordinerende support ved events, kampagner og samarbejder
- Løbende ad hoc-opgaver på tværs af kommunikation og marketing
Du bliver en vigtig del af teamet, hvor der er mulighed for løbende opdatering af dine arbejdsopgaver, roller og ansvarsområder, så de matcher din udvikling som studerende. Hos CUPRA får du en unik mulighed for at kickstarte din karriere i en innovativ og voksende virksomhed, hvor passion og kreativitet er i højsædet. I rollen vil du desuden arbejde tæt sammen med pressen, samarbejde med vores dygtige bureauer, deltage i presseture og events samt bidrage til strategiske presseprojekter.
Vi forestiller os, at du:
- Er i gang med en relevant uddannelse, f.eks. inden for kommunikation, medievidenskab, marketing eller journalistik.
- Har stærke kommunikative evner og flair for at formulere dig både mundtligt og skriftligt.
- Er struktureret, detaljeorienteret og kan holde overblik i en travl hverdag.
- Har interesse for sociale medier, PR og content creation
- Er proaktiv og trives i et dynamisk arbejdsmiljø.
Vi søger en person, der er dedikeret, ambitiøs og klar til at tage imod nye udfordringer med et åbent sind. Du har en kreativ tilgang til problemløsning og trives med at tage ansvar for dine opgaver. Det er vigtigt, at du kan arbejde 15-20 timer om ugen, selvom arbejdsbyrden kan variere fra tid til anden. Derfor sætter vi pris på, at du har en fleksibel indstilling, ligesom vi naturligvis tager hensyn til dit studie.
Om SEAT & CUPRA Danmark
SEAT & CUPRA Danmarks hovedkontor er placeret på Park Alle i Brøndby sammen med de øvrige bilmærker i Semler koncernen, Volkswagen, Audi, Škoda og Porsche. Vores marketingafdeling, som du bliver en del af, håndterer al marketing, PR og kommunikation for SEAT og CUPRA.
Vi er en meget ambitiøs afdeling bestående af 6 medarbejdere, som håndterer alt lige fra marketingkampagner, digital kontinuerlig tilstedeværelse, websiteudvikling og vedligeholdelse, MarTech projekter samt understøtter vores forhandlere i marketingregi. CUPRA har desuden en stærk tilstedeværelse som et udadvendt livsstils- og oplevelsesbrand med partnerskaber indenfor padel, musik, livsstil og øvrig kultur.
Om Semler Gruppen
Semler Gruppen er Danmarks største koncern i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, Škoda, SEAT og CUPRA. Vi står på et stærkt fundament i kraft af en solid forretning med blikket og ambitionerne rettet mod fremtiden. Som landets største bilaktør og landbrugets sikre samarbejdspartner driver vi nutidens løsninger indenfor mobilitet. Vi repræsenterer nogle af de stærkeste brands, og fokuserer på at levere den bedste kundeservice.
Vi tilbyder et alsidigt job i en moderne koncern, hvis branche er i forandring. Vi har et uformelt arbejdsmiljø med gode og attraktive medarbejderforhold samt en hel del andre medarbejdergoder, der bl.a. inkluderer nye fitnessfaciliteter og en formidabel frokostordning i vores nyrenoverede kantine.
Ansøgning
Lyder denne stilling til at være noget for dig? Så hører vi gerne fra dig. Samtaler afholdes løbende, men opstart snarest muligt.
Har du spørgsmål vedr. stillingen, så kontakt PR & Marketingschef, Philip H. Frederiksen på phfre@cupra.dk eller telefon (+45) 24 87 40 29.