Studentermedhjælper til People Development & Partnering - Semler Gruppen

Job ID:  3280
Sted: 

Brøndby, DK, 2605

Ser du dig selv som en administrativ blæksprutte og har du lyst til at være med på Peoples udvikling i en spændende organisation i mobilitetsbranchen?

 

Så mangler vi dig som kollega i vores dedikerede HR Business Partner team i Brøndby, der håndterer HR og People Development-opgaver for hele koncernen.

 

Om jobbet 
People i Semler Gruppen er i en rivende udvikling og vi har derfor brug for en fleksibel studentermedhjælper til at supportere os med administrative opgaver. Derudover kommer du også til at supportere den enkelte HR Business Partner, så du kommer til at få viden om hele HR-paletten. Det er første gang, vi har en studentermedhjælper i teamet, så vi forestiller os, at du skal hjælpe os med nedenstående opgaver:

 

  • Håndtere og rapportere ifm. årshjul aktiviteter som for eksempel vores MUS-koncept, som vi kalder GROW, vores trivselsundersøgelse, kvartalsvise PULS-målinger mm.
  • Understøtte strategiske HR-udviklingsopgaver, f.eks. stillingsstruktur, rekrutteringsstrategi, kursuskatalog osv.
  • Forberedelse af vores ledertræninger, som vi kalder Leadership Pit Stop
  • Håndtere processer samt administrative ad hoc opgaver.

 

Vi er en lærende organisation, så vi sørger selvfølgelig for, at du bliver klædt godt på til opgaverne. I teamet sparrer vi med hinanden og mødes online hver mandag og fysisk flere gangen om måneden, selvom flere af os typisk er meget på landevejen ifm. at supportere vores forretningsområde.  Du vil få Søs Træger Asmussen som din ”buddy” – tjek hendes LinkedIn ud her: www.linkedin.com/in/søs-træger-asmussen-764505109 Søs har sin daglige gang på kontoret, og vil også hjælpe dig med at blive klædt på til opgaverne. 

 

Stillingen er på ca. 8-15 timer om ugen. Den daglige arbejdsplads er Park Allé 355 i Brøndby.

 

Om dig 
Vi forestiller os, at du interesserer dig for HR og kan lide at arbejde med administrative og til tider rutineprægede opgaver. Du er vores hjælpende hånd og har en vigtig rolle i at sikre, at ”alting spiller”. Hvis du har mod på det, så kan arbejdsopgaverne sagtens udvikle sig i takt med dig. Hvis du studerer indenfor feltet, har vi også mod på at kombinere din nye viden fra dine fag med arbejdsopgaver.

Som person har du en naturlig evne til at arbejde struktureret, overholder deadlines og sætter en ære i at være ordentlig i dit arbejde. Du er proaktiv og er ikke bange for en udfordring. 

 

Om os 
Semler Gruppen med over 3.000 ansatte, er Danmarks største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, Škoda, SEAT og CUPRA.

Vores branche er på en spændende udvikling, hvor både vores produkter og den måde de bliver ejet og brugt på udvikles med lynets hast. Vores kunder køber ikke længere bare en bil – de køber en mobilitetsløsning.

 

Vi tilbyder 
En spændende tilknytning til en moderne koncern med et dynamisk miljø og gode kollegaer. 
Vi har pensionsordning med sundhedssikring samt en hel del andre medarbejdergoder, der bl.a. inkluderer nye fitnessfaciliteter og en formidabel frokostordning i vores personalerestaurant.

 

Hvad kan du forvente af mig som leder? 
Som din leder kan du forvente, at jeg støtter din udvikling og giver dig mulighed for at lære og vokse i din rolle. Jeg værdsætter åben kommunikation og vil altid være tilgængelig for at besvare dine spørgsmål og give feedback. Jeg går op i det enkelte menneske og er optaget af, at du trives og har en spændende hverdag. 

 

Lyder det som noget for dig? 
Så vil vi glæde os til at modtage dit cv. Henvendelser behandles løbende, så søg gerne allerede i dag.

 

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of People Development & Partnering Anne Marie Kudahl via ankd@semler.dk.
 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.