Studentermedhjælper til Audi Danmark
Brøndby, DK, 2605
Hos Audi Danmark søger vi en talentfuld studentermedhjælper til vores produktafdeling.
Audi Danmark er en del af Semler Gruppen, som står for import og salg af blandt andet Audi, Porsche, Ducati, Volkswagen, Skoda, SEAT og CUPRA i Danmark. Audi Danmark har til huse i Brøndby, hvorfra det daglige arbejde som udgangspunkt også foregår.
Jobbet
Vil du være en del af et dynamisk team og del af en Audi organisation, hvor du får mulighed for at nørde med data, sætte systemer op og samtidig være med til at forme, hvordan vi præsenterer vores produkter? Så er det dig, vi leder efter!
Vi søger en studentermedhjælper til 2-3 dage om ugen (ca. 15-20 timer), som kan hjælpe os med at holde styr på detaljerne – og samtidig bidrage med energi og nye perspektiver.
Du er ansvarlig for egne faste områder, som løbende udvides. Du får ansvaret for at der er styr på de basale elementer; at vi har et hurtigt flow og at opgaverne er klar til tiden, for at sikre at produktteamet kan dedikere ressourcer på at udvikle vores brand og levere den bedste oplevelse til vores kunder.
Dine kvalifikationer
Ideelt set har du et par år tilbage af en relevant videregående uddannelse og det forventes at du besidder kompetencer og har interesse for flere af nedenstående områder:
- Vedligeholdelse af salgsværktøjer – du holder styr på produktcontent på vores platforme, privatleasing-site, og opdaterer vores one-pagers, så de altid er skarpe og relevante.
- Fakturakontrol og kalkuler – du får fingrene i tallene og hjælper med at sikre, at alt stemmer.
- Systemopsætning mod bl.a. myndighederne og forberedelse af overgang til vores nye digitale platform NASA for hele forretningen i Semler – her får du mulighed for at arbejde med systemintegration og datakvalitet.
- Support til produktpræsentationer – du hjælper med at forberede, opsætte og koordinere præsentationer til bl.a. træning og strategimøder. Her er der plads til både struktur og kreativitet.
Du er nysgerrig, struktureret og har flair for tal og systemer – men du trives også med at samarbejde og tage ansvar. Du må gerne være udadvendt og have lyst til at bidrage til teamets energi og udvikling.
Det overrasker os ikke hvis præsentationer og tal er dine ”bedste venner”. Ellers lover vi dig, at det bliver de. En generel lyst og nysgerrighed til at lære nye systemer vil klart være en fordel, så en høj detaljeorientering er nødvendig, men vi er flere i teamet, der hjælper dig på vej til at lykkes sammen.
- Hvad tilbyder vi?
- Et relevant og varieret studiejob, hvor du bliver fortrolig med bilindustrien og de tilknyttede tjenester
- Gode udviklingsmuligheder blandt højt kompetente og ambitiøse kollegaer
- Vi arbejder med en høj grad af frihed og ansvar
- En unik kultur, et netværk af hjælpsomme kollegaer og en virksomhed der stræber efter, at ændre forretningen inden for bilindustrien og dens servicer
- Et sundt fællesskab hvor vi støtter hinanden i vores bestræbelser på konstant at kunne skabe de bedste resultater
- En unik kultur, et netværk af hjælpsomme kolleger og en virksomhed med en stor ambition om at digitalisere vores forretning og services
- Fordelagtig pensionsordning med sundhedssikring
- En hel del andre medarbejdergoder, der bl.a. inkluderer nye fitnessfaciliteter og en formidabel frokostordning i vores nyrenoverede personalerestaurant
Interesseret?
Så vil vi glæde os til at høre fra dig. Vi gennemgår løbende ansøgninger, så søg allerede i dag.
Vi forventer, at du har mulighed for at arbejde 2-3 dage om ugen. I perioder kan mængden af arbejde variere, hvorfor vi meget gerne ser, at du har en fleksibel tilgang til jobbet, ligesom vi udviser fleksibilitet i forhold til dit studie. Til en start har vi brug for dig til udgangen af 2026.
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte Head of Product, Thomas Roijer på thro@audi.dk.
Vær venligst opmærksom på at alle ansøgninger og CV skal sendes online via ”Ansøg nu” knappen.
Vi glæder os til at høre fra dig.