Ansøg nu

Søg job

Studentermedhjælper på fuld tid til Group After Sales - Semler Gruppen

Job ID:  2736
Sted: 

Brøndby, DK, 2605

Har du et sabbatår fra studierne eller lignende - og har du flair for kommunikation og administrative opgaver? Er du detaljeorienteret og god til at holde fokus – selv i travle perioder?

 

Så er det måske dig, vi mangler til vores afdeling, der bl.a. håndterer service- og reparationsaftaler.

 

Vi søger for en periode på 12 måneder en medhjælper på fuld tid til vores team, som varetager administration i forbindelse med vores landsdækkende Service- og reparationsabonnementer.  Teamet er en del af Group After Sales, som er et område under vores importdivision Skandinavisk Motor Co., der arbejder for Volkswagen, Audi, SEAT, CUPRA og ŠKODA med at understøtte slutkunder, servicepartnere og andre afdelinger i Semler koncernen.
 
Om jobbet
Arbejdsopgaverne er administrative, med behandling af henvendelser fra private kunder og forhandlere i hele landet, og omhandler:
 

  • Oprettelse af Serviceabonnementer
  • Fakturering/kreditering
  • Ejerskifte
  • Opgørelser ifm. opsigelser før tid

 
Din daglige arbejdsplads er Park Allé i Brøndby. Du vil selvfølgelig få en grundig oplæring i vores processer og systemer.

 

Stillingen er tidsbegrænset for at løfte en del manuelle processer, som forventes automatiseret i forbindelse med udrulning af et nyt system indenfor det næste år.

 

Om dig
Du er en serviceminded teamplayer, der trives med at hjælpe og supportere andre. Du har overblik og flair for brugen af diverse IT-systemer og nye teknologier. 
Du er god til at formulere dig på skrift, og evner at formidle et budskab klart og enkelt.


Du trives med at håndtere mangeartede opgaver og deadlines - og du mestrer Officepakken – særligt Excel og Word. Din profil sikrer struktur, opfølgning og afslutning på igangværende sager.
 
Om os
Vi er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler. Vi forsøger hver dag at efterleve værdierne: Ordentlig, Dedikeret, Nytænkende og Glimt i øjet - i forholdet til både kunder, samarbejdspartnere og kolleger.
 
Vi tilbyder en stilling med afvekslende opgaver og gode kolleger i nyindrettede og moderniserede kontorlokaler i Brøndby. Hertil kommer pension, sundhedssikring og en hel del andre medarbejdergoder, der bl.a. inkluderer fitnessfaciliteter og en formidabel frokostordning i vores nyrenoverede kantine.
 
Lyder dette som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig. Ansøgningsfrist er den 30. september.
 
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Heidi Froulund via telefon 43 28 81 50.

 

 

Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.

Ansøg nu

Søg job