Servicerådgiver til Semler Fleet Logistics
Brøndby, DK, 2605
Vil du arbejde med nogle af Danmarks førende bilmærker? Kan du skabe gode kundeoplevelser og trives du i rollen som bindeled mellem kunder og værksted?
Så er du måske vores nye servicerådgiver på vores mekaniske værksted i Brøndby.
Hjælp vores kunder og kolleger videre
På vores interne værksted servicerer, reparerer samt monterer vi udstyr på biler af højeste kvalitet, og vores faciliteter og udstyr er selvfølgelig i samme klasse.
Vores primære opgave er at servicere Semler Gruppens firmabiler, pressebiler samt de ansattes egne biler.
Den daglige arbejdsplads er Søndre Kirkebjergvej 13-17 i Brøndby.
Om jobbet
Du bliver en del af et motiveret team, som hver dag går op i at sikre en høj service. Du sikrer gode kundeoplevelser, når kunden afleverer sin bil til service eller reparation. Din rolle er central og koordinerende, da du medvirker til at få samlet trådene og dagen til at gå op. Dine arbejdsopgaver er bl.a.:
- Rådgive dine kunder om servicemuligheder, afdække kundens behov og oprette værkstedsordrer
- Vurdere garantier og servicekontrakter, koordinere aftaler og således sikre, at reparationer udføres korrekt.
- Kvalitetskontrol, fakturering og forberede udlevering af bilen til kunden
Om dig
Vi forestiller os, at du som person har et stort servicegen og aldrig går på kompromis med kvaliteten. Du er servicerådgiver, eller har en teknisk uddannelse med erhvervserfaring fra autobranchen.
Du trives med ansvar for vores kunder igennem alle processer, og giver gerne dine kolleger en ekstra hånd i en travl situation. Du kan bidrage med godt humør og gåpåmod og har en positiv attitude, som smitter af. Et positivt arbejdsmiljø og samarbejde er nemlig vigtigt for os. Det er en forudsætning for stillingen, at du har kørekort i kategori B og ren straffeattest.
Hvad kan du forvente af mig som leder?
Du kan forvente en leder, der er imødekommende, lyttende og forstående. Jeg lægger stor vægt på initiativ og en stærk arbejdsmoral.
Hos os bliver du en del af et team, hvor vi løfter i flok, hjælper hinanden og skaber en hverdag med plads til både humor og fællesskab.
Om os
Vi er en arbejdsplads med godt humør og fuld fart på - der er et godt samarbejde og en behagelig omgangstone i vores lille team.
Semler Fleet Logistics er er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler.
Semler Fleet Logistics er førende indenfor kosmetisk klargøring og bilpleje samt bilindretning, foliering, auto-el og pladeværksted. Vi er landsdækkende og beskæftiger omkring 100 medarbejdere.
Vi forstår vigtigheden af pålidelige og effektive transportløsninger – derfor arbejder vi tæt sammen med vores kunder for at skabe resultater, der gør en forskel i hverdagen.
Vi tilbyder en løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.
Lyder det som noget for dig?
Så vil vi se frem til at modtage din ansøgning. Søg venligst via linket.
Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Servicechef Jesper Andreasen på telefon 29 25 45 43.