Project Business Partner til Semler Gruppen
Brøndby, DK, 2605
Brænder du for at skabe overblik, sikre fremdrift og være strategisk sparringspartner i en transformationsrejse med mange projekter?
Semler Gruppen styrker vores Project Business Partnering-team og søger en Project Business Partner, der kan være med til at udvikle og drive vores projektporteføljer.
Om rollen
Som Project Business Partner får du ansvaret for en eller flere projektporteføljer inden for et specifikt forretningsområde. Du bliver strategisk sparringspartner for porteføljeejere og direktører og sikrer, at de rigtige projekter prioriteres, planlægges og gennemføres effektivt. Du er både tæt på forretningen og projekterne og arbejder på tværs af organisationen for at skabe overblik, styring og fremdrift i vores projekter.
Dine primære ansvarsområder:
- Være single point of contact for porteføljens ejer, business owners, projektejere og projektledere.
- Skabe samlet overblik over projektporteføljen og bidrage til løbende prioritering og udvikling af porteføljen.
- Sikre compliance med Semlers projektgovernance, herunder foranalyser, projektindstillinger og business cases.
- Sparre med projektejere og projektledere om business cases, gevinster, risici og fremdrift.
- Følge op på projekter, kapacitet og risici samt sikre, at der udarbejdes månedlige statusrapporter.
- Bidrage til budgettering og forecasting, så projekternes økonomiske effekter og gevinster afspejles korrekt.
- Konsolidere og analysere projektdata og identificere tværgående muligheder og risici på tværs af porteføljer.
- Til tider selv agere projektleder – særligt i opstartsfasen eller på udvalgte strategiske projekter.
- Deltage i vedligeholdelse og videreudvikling af Semlers projektmodel, skabeloner og porteføljestyringssystem.
Om dig
Vi leder efter en profil, der både trives i dialogen med ledelsen og i den analytiske, datadrevne del af arbejdet.
Du:
- Kan begå dig på alle ledelsesniveauer og trives med mange forskellige interessenter og fagligheder.
- Har stærke samarbejds- og kommunikationsevner og kan skabe tillid og følgeskab.
- Har god situationsfornemmelse og kan veksle mellem selv at drive opgaver, rådgive, anbefale, sætte retning og facilitere beslutninger.
- Er analytisk stærk, struktureret og komfortabel med tal, data og porteføljestyring.
- Har erfaring fra projekt-, portefølje- eller business partnering-roller – gerne fra en større organisation.
- Motiveres af at være med til at udvikle måden, vi arbejder med projekter og forandringer på.
Om teamet
Project Business Partnering er et nyt område i Semler under Transformation & Strategy. Vores overordnede ansvar er at understøtte eksekveringen af Future Drive 2030-strategien, og vores kompetencer allerede efterspurgt i organisationen.
Jon Kvist, Head of Transformation & Strategy, udtaler følgende om teamet og forventningerne til den nye kollega ”Vi leder efter en Project Business Partner, der kan gøre en kompleks projektportefølje enkel at styre – og sikre, at vi prioriterer de rigtige initiativer og får dem sikkert i mål.
Du bliver min og forretningens tætte sparringspartner på tværs af organisationen: stærk i governance, business cases, økonomi og opfølgning på risici – og lige så stærk i dialogen med direktører, projektejere og projektledere.
Indimellem går du selv forrest og driver et projekt, når det kræver tempo i opstarten. Det vigtigste er, at du hjælper os med at omsætte Future Drive 2030 til konkret eksekvering og målbare gevinster – i et miljø, hvor vi arbejder pragmatisk, hjælpsomt og med fokus på at skabe reel værdi for forretningen.”
Hos Semler Gruppen bliver du en del af et Project Business Partnering-team med stor berøringsflade på tværs af organisationen.
Du får:
- En central rolle tæt på direktion og forretningsansvarlige.
- Mulighed for at påvirke udviklingen af vores projektmodel, governance og porteføljestyring.
- Gode muligheder for faglig og personlig udvikling, herunder løbende kurser og uddannelsesforløb.
- Et miljø, hvor vi arbejder pragmatisk, hjælpsomt og med fokus på at skabe værdi for forretningen.
Sådan søger du
Send din ansøgning og CV snarest muligt.
Vi afholder samtaler løbende og lukker rekrutteringen, når vi har fundet den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Head of Transformation & Strategy Jon Kvist via mail jokvi@semler.dk.
Vi glæder os til at høre fra dig!