Pladesmed til Semler Fleet Logistics

Job ID:  4329
Sted: 

Brøndby, DK, 2605

Vil du arbejde med nogle af Danmarks førende bilmærker? 

Vi søger snarest en pladesmed til Semler Fleet Logistics’ værksted i Brøndby, hvor du bliver en del af et motiveret team, som hver dag går op i at sikre en høj kundeservice.

Om jobbet
På vores interne værksted servicerer, reparerer samt monterer vi udstyr på biler af højeste kvalitet, og vores faciliteter og udstyr er selvfølgelig i samme klasse.
Vores primære opgaver er at servicere og rette buler ud på Semler koncernens firmabiler, pressebiler samt de ansattes egne biler. Vi har ikke store skader, som kræver opretterbænk.
 

Din daglige arbejdsplads er Søndre Kirkebjergvej 13-17 i Brøndby.

Om dig
Du er uddannet karrosserismed - og har du kendskab til vores mærker, vil det være en fordel, men det er ikke et krav. 
Du har gerne erfaring med udbedring, adskillelse og samling af skader, samt forrude reparation og udskiftning - og du sætter en ære i at levere kvalitet hver gang.
Du trives i en varieret hverdag og har kørekort til personbil.
Ren straffeattest er et krav.

Hvad kan du forvente af mig som leder?
Du kan forvente en leder, der er imødekommende, lyttende og forstående. Jeg lægger stor vægt på initiativ og en stærk arbejdsmoral.
Hos os bliver du en del af et team, hvor vi løfter i flok, hjælper hinanden og skaber en hverdag med plads til både humor og fællesskab.

Om os
Vi er en arbejdsplads med godt humør og fuld fart på - der er et godt samarbejde og en behagelig omgangstone i vores lille team.

Vi tilbyder et spændende job på et værksted, der råder over det nyeste testudstyr samt alle andre relevante hjælpemidler, og som har gode udviklingsmuligheder via efteruddannelse og interne kurser.

Semler Fleet Logistics er er en del af Semler Gruppen og førende indenfor kosmetisk klargøring og bilpleje samt bilindretning, foliering, auto-el og pladeværksted. Semler Fleet Logistics er landsdækkende og beskæftiger omkring 100 medarbejdere. 
Vi forstår vigtigheden af pålidelige og effektive transportløsninger – derfor arbejder vi tæt sammen med vores kunder for at skabe resultater, der gør en forskel i hverdagen.

Vi tilbyder en løn efter dine kvalifikationer, sundhedssikring og andre fordelagtige medarbejdergoder.

Lyder det som noget for dig?
Så vil vi se frem til at modtage din ansøgning. Søg venligst via linket "Ansøg nu".

Har du yderligere spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Servicechef Jesper Andreasen på telefon 29 25 45 43.


Din vej. Fælles fremtid​

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du en del af et stort fællesskab på mere end 3000 kollegaer. Vi er fordelt over hele landet, og arbejder med alt fra landbrugets tungeste maskiner til selvkørende teknologi og delebiler. ​

At være en del af en stor organisation betyder, at der er talrige muligheder for at udvikle sig både fagligt og personligt. Vi har f.eks. en hel uddannelsesafdeling, som tilbyder efteruddannelse og certificeringer i samarbejde med vores producenter. Sidst men ikke mindst kan vi hjælpe dig på vej med vores udviklingsværktøj GROW, som intelligent og systematisk matcher dine kompetencer op imod udviklingsmulighederne i Semler Gruppen.​

Alle er vi forenet af et sæt fælles værdier, der fungerer som den daglige gps for vores måde at arbejde på. ​

Vi er ordentlige. Vi holder hvad vi lover, også når det kræver en omvej. Sådan er det, når ambitionen er at have de mest tilfredse kunder og leverandører i de brancher vi opererer i. ​

Vi er dedikerede. Vi står distancen og kommer i mål. ​

Vi er nytænkende. Fordi man ikke bliver Danmarks største bilaktør af at køre på autopilot.​

Vi har glimt i øjet. Med respekt for hinanden og godt humør bliver det rarere at gå på arbejde.