Paid Media Manager til Semler Gruppen
Brøndby, DK, 2605
Vil du omsætte digitale strategier til kampagner, der skaber resultater? Som Paid Media Manager bliver du den, der sikrer, at vores annoncering på Meta og Google performer optimalt. Du har fokus på eksekvering, optimering og analyse – og er med til at drive den digitale kunderejse på tværs af Semler Gruppens mærker.
Så er det dig, vi leder efter!
Om rollen
Som Paid Media Manager bliver du en nøglespiller i Performance Marketing-teamet i Semlers Business Development & Transformation-division. Din rolle er primært operationel med ansvar for at omsætte strategien til konkrete kampagner og sikre høj performance.
Dine opgaver:
- Opsætning, drift og optimering af annoncer på Meta og Google.
- Løbende performanceanalyse og rapportering.
- Budgetstyring og kvalitetssikring af kampagner.
- Test af nye features og implementering af best practices.
- Samarbejde med Paid Media Lead om strategiske beslutninger og med kollegaer, bureauer og interne interessenter.
Hvem er du?
Du behøver ikke have benzin i blodet for at besidde stillingen. Vi lægger meget mere vægt på, at du er ambitiøs, videbegærlig og ikke er bange for en stejl læringskurve.
Du er detaljeorienteret, analytisk og trives med at få ting til at ske. Du har en oprigtig interesse for paid media og brænder for at skabe resultater gennem data og optimering.
Vi ser gerne, at du:
- Har erfaring med Meta Business Manager og Google Ads – gerne fra bureau.
- Er vant til at arbejde med avancerede setups og større budgetter.
- Arbejder struktureret og selvstændigt.
- Følger udviklingen på annonceringsplatforme og er nysgerrig på nye muligheder.
- Kommunikerer flydende på dansk og engelsk.
Vi tilbyder:
- Fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde 1-2 dage om ugen.
- Pensionsordning og god frokostordning.
- Et uformelt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer og højt til loftet.
Om os
Vi er en del af Semler Gruppen, som er Danmarks største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring. Koncernens forretningsområder spreder sig blandt andet over import af stærke bilbrands som Volkswagen, Audi, Skoda, SEAT, CUPRA og Porsche samt John Deere landbrugsmaskiner, detailforretning, leasing og innovative mobilitetsløsninger.
Den daglige arbejdsplads er Park Allé 355 i Brøndby.
Er du klar til at tage næste skridt?
Send din ansøgning allerede i dag – vi afholder samtaler løbende.
Spørgsmål? Kontakt Mia Friborg Andersen på miae@semler.dk.