Ansøg nu

Søg job

Handelselev med speciale Auto til Semler Gruppen

Job ID:  1295
Sted: 

Brøndby, DK

Er du klar til at kickstarte din karriere i Danmarks største bilkoncern med dedikerede og professionelle kolleger? Brænder du for at levere gode kundeoplevelser og gøre en positiv forskel?

 

Vi søger en handelselev, der i løbet af sin elevtid ønsker at specialisere sig inden for autobranchen, og uddanne sig til servicerådgiver / reservedelsrådgiver på vores interne værksted hos import divisionen i Brøndby. 

 

Uddannelsesforløbet
Igennem det ca. to-årige forløb vil du gennemføre handelsuddannelsen samtidig med, at du opnår en certificering som servicerådgiver / reservedelsrådgiver inden for vores mærker. 

I løbet af din uddannelse vil du veksle mellem at deltage i undervisning på Erhvervsskolen i Mommark, sammen med andre handelselever fra vores koncern, og være i erhvervsfaglig praktik. Denne praktik foregår på vores interne værksted, hvor vi servicerer koncernens firmabiler, pressebiler samt de ansattes egne biler. Du varetager opgaver såsom at tage imod kunder, planlægge og booke servicetider, Lagerstyring, fakturering og andre administrative opgaver i forbindelse med kundens bilservice.

 

Om dig
Vigtigst af alt er din personlige holdning til og adfærd overfor dine fremtidige kunder og kolleger. Det er vigtigt, at du har et stort servicegen og trives med at tale med mennesker.
Vi forestiller os, at du er vild med biler, har et godt humør og en udpræget ordenssans. Du brænder for at hjælpe dine kolleger, og for at give vores kunder en unik og relations skabende oplevelse. 

Du har en uddannelsesmæssig baggrund med enten en gennemført EUX (til handelsuddannelsen), EUD (grundforløb 2), HTX/STX/HF (suppleret med 5 ugers grundforløb) eller HHX.

Vi forestiller os desuden, at du har:

 

  • Erfaring med kundeservice - er en fordel, men ikke et krav
  • God talforståelse
  • Kørekort

 

Om os
Vi er en del af Semler Gruppen med ca. 2.800 ansatte, som er Danmarks største virksomhed i bilbranchen med over 100 års erfaring inden for import og salg af biler af bl.a. mærkerne Volkswagen, Audi, ŠKODA, SEAT og CUPRA.
Vores branche er på en spændende udvikling, hvor både vores produkter og den måde de bliver ejet og brugt på udvikles med lynets hast. Vores kunder køber ikke længere bare en bil – de køber en mobilitetsløsning.

 

Under uddannelsen vil du modtage løn i henhold til overenskomst, og vi tilbyder sundhedssikring og en hel del andre fordelagtige medarbejdergoder, der bl.a. inkluderer nye fitnessfaciliteter og en formidabel frokostordning i vores nyrenoverede personalerestaurant.

Du får en spændende stilling, hvor du får rig mulighed for at udvikle dig og lære nyt, og bliver klædt på til at varetage stillingen som servicerådgiver / reservedelsrådgiver. Vi er en arbejdsplads med godt humør og fuld fart på - der er et godt samarbejde og en behagelig omgangstone i vores lille team.

 

Lyder det som noget for dig? 
Vi behandler ansøgninger løbende. Søg derfor gerne allerede i dag.

 

Har du yderligere spørgsmål vedr. stillingen, er du velkommen til at kontakte servicechef Jesper Andreasen på telefon 29254543.

 

 

Stærke værdier forener os på tværs

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du del af et stort fællesskab på mere end 2800 kolleger. Vi har forskellige ansvarsområder og møder ind på forskellige adresser i forskellige selskaber, men vi er alle forenet af fælles værdier, der fungerer som et kompas for vores måde at arbejde på.

Vi er nemlig ordentlige og gør vores bedste for at skabe tilfredse kunder og leverandører. Det kræver, at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende og udforske nye måder at gøre tingene på. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og et smil på læben.

 

Ansøg nu

Søg job