Ansøg nu

Søg job

HR Konsulent til Volkswagen Semler Finans Danmark A/S

Job ID:  2525
Sted: 

Brøndby, DK, 2605

Har du en passion for HR administrative opgaver, og kan du se dig selv arbejde med en ung virksomhed i rivende vækst?

 

Så har vi det helt rigtige job til dig, hvor du:

  • Varetager og supporterer vores ledere med deres HR-relaterede henvendelser.
  • Får en bred kontaktflade inden for dit forretningsområde og en omskiftelig hverdag.
  • Bliver en del af en dedikeret og serviceminded HR-afdeling.

 

Vores nuværende kollega har taget imod nye udfordringer internt i organisationen, og derfor leder vi efter en ny HR Konsulent, der har lyst til at blive en del af vores team.

 

Om jobbet
Du vil få ansvaret for dit eget forretningsområde, nemlig Volkswagen Semler Finans Danmark A/S (VWSF).  

 

Dine primære opgaver vil bl.a. være:

  • Udarbejdelse af ansættelseskontrakter og -tillæg.
  • Onboarding-aktiviteter såsom koordinering af opstartsgaver og intromøder med afdelingsledere.
  • Ansvarlig for månedlige løninput til systemet Visma HR/Løn.  
  • Indrapportering til virk.dk i forbindelse med barsel og sygefravær.
  • Vedligeholdelse af medarbejderdata i forbindelse med jobændringer, tiltrædelser og fratrædelser.
  • Vedligeholdelse af medarbejderhåndbog og procesbeskrivelser.
  • Udarbejdelse af rapporter og statistikker, fx medarbejderudgifter, ferie og sygefravær.
  • Skrive tiltalende stillingsopslag og administrativ opfølgning på rekrutteringssager i samarbejde med ansættende leder.


Der er mulighed for deltidsansættelse på 30 timer. Hvis du ønsker en 37 timers arbejdsuge, vil du sandsynligvis få ansvaret få et andet lille forretningsområde inden for Semler Gruppens koncern.

 

Vi tilbyder sundhedssikring fra dag 1 samt andre fordelagtige medarbejdergoder, som bl.a. inkluderer nye fitnessfaciliteter, medarbejderkøb på biler og formidabel frokostordning i nyrenoveret kantine.

 

Om dig
Du trives med at løse administrative opgaver, hvor du med din proaktive tilgang er hurtig til at hjælpe, hvor der er brug for det. Din arbejdsgang er kendetegnet ved at være meget struktureret og ordentlig. Du har samtidig en naturlig kritisk sans og nysgerrighed, som er med til at sikre kvaliteten i vores arbejde.

 

For at lykkedes i stillingen er det vigtigt, at du har et udpræget servicegen og at din motivation udspringer af at hjælpe samt kommunikere med forskellige mennesker. Det betyder, at du er god til at skabe relationer og er imødekommende.

 

Du ser det som en styrke at sidde sammen med dit forretningsområde, da det giver dig rig mulighed for at opbygge en god dialog og relation med de ledere, som du har daglig kontakt med – men du værdsætter samtidig det gode samarbejde du har med resten af HR-afdelingen.

 

Vi forventer desuden, at du:

  • Har erfaring fra en lignende stilling, herunder med udarbejdelse af løninput.
  • Er lærenem og skarp til at lære nye systemer at kende.
  • Kan begå dig på engelsk i skrift og tale, da det er koncernsproget i VWSF.

 

Om din kommende arbejdsplads
VWSF er et joint venture mellem Volkswagen Financial Services AG i Tyskland og Danmarks største bilimportvirksomhed med over 100 års erfaring, Semler Gruppen A/S. De to partnere er gået sammen med en stærk ambition om at gøre VWSF til den førende digitale udbyder af finansielle produkter og services til de danske kunder og forhandlere i bilbranchen.

 

Du bliver tilknyttet Semler Gruppens HR-afdeling og får reference til Teamlead i HR Operations, men din daglige arbejdsplads er hos VWSF på Park Allé 350 i Brøndby, hvor du får et tæt samarbejde med HR Business Partneren for området - Du skal dog ikke gå langt for at finde ekstra sparring og hjælp, da Semler HR sidder lige på den anden side af vejen.   

 

Du bliver en del af en stor organisation på omkring 3400 kolleger, herunder ca. 80 nære kolleger i VWSF og 20 kolleger i HR. Du kommer altså til at opleve 2 stærke fællesskaber, hvor man får det bedste med fra begge organisationer. Begge virksomheder arbejder nemlig ud fra fastsatte værdier, som kendetegner både arbejdsmiljøet og arbejdskulturen.

 

Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

 

Vi forventer at ansættelsesstart er den 1. september og vi behandler ansøgninger løbende, så søg gerne allerede i dag!

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamlead for HR Operations Fiona Trabolt på 6012 8618 eller fipr@semler.dk.

 

Hvad kan du forvente af mig som leder?
Som person arbejder jeg meget struktureret og har fokus på, at du føler dig godt klædt på til din nye stilling. Din daglige trivsel er vigtig for mig, og jeg prioriterer derfor månedlige 1:1’er, tilgængelighed og uformelle snakke højt.

Stærke værdier forener os på tværs

Som ny kollega i Semler Gruppen bliver du del af et stort fællesskab på mere end 3400 kolleger. Vi har forskellige ansvarsområder og møder ind på forskellige adresser i forskellige selskaber, men vi er alle forenet af fælles værdier, der fungerer som et kompas for vores måde at arbejde på.

Vi er nemlig ordentlige og gør vores bedste for at skabe tilfredse kunder og leverandører. Det kræver, at vi er dedikerede og sætter en ære i vores arbejde hver eneste dag. Samtidig bestræber vi os på at være nytænkende og udforske nye måder at gøre tingene på. Alt dette gøres med et glimt i øjet, hvor vi altid samarbejder med respekt for hinanden og et smil på læben.

 

Ansøg nu

Søg job